Skårlægning af Engrapgræs

Ovenstående video viser skårlægning af engrapgræs. De seneste 2 år har jeg høsten de pågældende sort direkte, dvs. uden skårlægning. I år er afgrøden desværre gået delvis i leje, dvs. den har lagt sig halvt ned, hvorfor jeg ikke kan høste den uden at få en masse grønne blade med ind i mejetærskeren. Efter skårlægning skal græsset vejre i ca. 5 dage, hvorefter det kan høstes tørt.

Skårlægning er en disciplin med mange facetter, så derfor er det sjovt når det lykkes godt, som det også fremgår af videoen.

Vinterhvede - status tidlig forår

Billederne viser vinterhveden som den så ud i midten af marts. Den har været igennem en forholdsvis lang og hård vinter med periodevis snedække og barfrost. Planterne er mørkegrønne/violette og med svedne spidser som resultat af vinteren.

Vinterhvede blev sået fra den 15. til den 25. september, hvor vi kørte med udsæd efter nedenstående tabel. Jeg mener ikke man kan se den store forskel på de to billeder med 2 forskellige såtider og udsædsmængder - blot kunne man måske have ønsket en lidt større udsædsmængde som kompensation for det sene forår, hvor buskningsperioden bliver forholdvis kort.

Jeg overvejer fremadrettet at anvende 10% mere udsæd end vist i tabellen, da jeg tror det vil kunne øget mit udbytte. Hvis jeg anvender for lidt udsæd, vil planterne ikke kunne nå at buske sig tilstrækkeligt, og derved danne tilstrækkelig mange aks. Modsat vil for meget udsæd give for mange aks med små kerner og forholdsvis meget strå og blade.

Vinterhvede blevet gødet med NPKS 8-11-20-2 i midten af marts, sådan at de nødvendige næringsstoffer er til rådighed ved vækststart. Den anvendte gødningstype er et kombinationsvalg på baggrund af jordanalyser, afgrødens behov og gødningens pris.



Vinterhvede (Jensen) sået ca. 15. september med 165 kg/ha

Vinterhvede (Jensen) sået ca. 22. september med 190 kg/ha










IPM som landmandspraksis kontra IPM som EU-direktiv

I min optik er der to slags IPM - der er IPM som landmandspraksis, hvor det er en underliggende tankegang, som er med som beslutningstøtte i dagligdagen, og så er der IPM som EU-direktiv, hvor det er en nødvendigvis målbar praksis med baggrund i EU-lovgivning - to vidt forskellige ting. IPM som landmandspraksis lægges ned over bedriften som en ramme, hvor under alle bedriftens mange problemstillinger kan fortolkes med forholdsvis store frihedsgrader. IPM som EU-direktiv lægges ned over bedriften som en ramme, hvor under visse af bedriftens beslutninger skal være målbare, således at direktivets implementering kan kontrolleres, og vil som sådan have små frihedsgrader. Som demonstrationslandbrug vil jeg beskæftige mig med IPM som landmandspraksis, og der igennnem forhåbentlig kunne bidrage en lille smule til det store arbejde med implementeringen af de nye regler.

Tørring af halm

På inspiration fra en nabo er jeg igang med at prøve at tørre halm på planlageret. Halmen/høet stammer fra afpudset engrapgræs, hvor det ikke lykkedes at omsætte det afklippet græs tilstrækkeligt, således at afgrøden kunne gå vinteren i møde med plads og lys til at sætte nye skud. Halmen er som udgangspunkt ubrugelig, men det er da lykkedes at sænke temperaturen inde i ballerne fra 80-100 grader til 10 grader - måske vil det også lykkes at sænke fugtigheden til et anvendeligt niveau.

Dræning

På meget af den danske dyrkningsjord er der i ca. 1 meters dybde et sindrigt afvandingssystem bestående af drænrør lagt med 15-20 meters mellemrum. Vandet samles fra små drænrør til større drænrør for til sidst at løbe ud i åløb, søer og havet. Uden denne infrastruktur i jorden, ville det mange steder ikke være muligt at færdes i marken store dele af året. Det er derfor yderst vigtigt, at dræn, vandløb m.m. holdes ved lige så vandet kan bortledes. Drænrøret på billedet er gravet ned med håndskovl i 1953, og er efterhånden blevet fyldt med jord sådan at vandafledningen er blevet væsentligt hæmmet.

På de marker hvor drænrørene er af rimelig kvalitet og hvor drænsystemet hidtil har fungeret tilfredsstillende, vælger vi typisk at rense drænrørene med vand under højt tryk fra vores drænspuler. Alternativet er en væsentlig dyrere etablering af nye rør. På marken på billedet kan det ses at der er gravet mange huller, det skyldes at vores spuleslange er 40 meter og at vi typisk skal spule opstrøms for at undgå oversvømmelse af spulehullet. Yderligere har projektet været vanskeliggjort af manglende kort over drænsystemet, hvilket iøvrigt ikke er ualmindeligt for ejendomme som har været handlet op til flere gange siden etableringen af drænsystemet. Det hjælper selvfølgelig at drænene typisk er lagt med en fast afstand, her 18 meter, og at der nødvendigvis må være et system som følger markens konturer.

Projektet på billedet omfatter 8 hektar med ca. 500 meter dræn pr. hektar - dermed er der spulet ca. 4 kilometer og gravet ca. 100 spulehuller.

Tørremaskine giver op

Tørremaskinen har kørt meget i år - så meget at strømstikket til sidst gav op. Heldigvis gik der ikke ild i noget, men når tørremaskinen trækker ca. 50 ampere, må det have gnistret lidt. Personligt synes jeg ikke det er særligt betryggende at det kan ske, specielt når jeg typisk ikke er i nærheden når maskinen kører.

Høst i regnvejr

Efterhånden som afgrøderne begyndte at blive ødelagt af det dårlige vejr i høstperioden, begyndte vi også at gå på kompromis med høstvilkårene. På filmen høster vi i let regnvejr, selvom det giver større spild og større tørringsomkostninger, samt eventuelle kvalitetsproblemer i forbindelse med lagring.

Haglstorm

På billedet ses kerner som blev slået af hvedeaksene i forbindelse med en haglstorm. Vi havde kørt og høstet hele natten, og DMI havde ikke lovet regn, men mejetærskerpiloten havde fulgt med på DMI's raderfilm, og mente der nok ville komme noget regn... Jeg har aldrig oplevet et uvejr opstå så hurtigt og så kraftigt - vi opgav at sætte presenning ordentligt på vognen fordi det lynede voldsomt, og vi stod ude midt på marken.

Regn, regn og regn

Sådan kommer min indkørsel til at se ud en gang hver 10. år. Det sker efter kraftig regn hvor vandet løber oven på jorden langs et åløb som er blevet rørlagt i perioden 1900-1950. Vandet forsvandt forholdsvis hurtigt efter jeg åbnede et brønddæksel ned til det rørlagte åløb, som ikke var overbelastet.

Tørring af korn

Mit kornanlæg er bygget med udgangspunkt i at jeg har et gennemløbstørreri til rådighed, det betyder at jeg har sparret på afstanden mellem luftkanalerne i planlageret, på udstyr til at lægge kornet i et plant lag, samt at jeg lægger kornet højere end man ellers ville kunne.

Et år som i år går det desværre sådan at kornet vi høster er så vådt at vi har vanskeligt ved at nå at tørre det ned, selvom vi kører i døgndrift. Det betyder at jeg for at opretholde kapacitet og for at få logistikken til at passe, kører "halv"-vådt korn ind på planlageret, hvor jeg så bliver nødt til at håndskovle bunkerne plane, og samtidigt skal bruge mere plads fordi kornet ikke længere kan lægges så højt.

Høst af vådt korn

Når kornet bliver høstet ekstremt vådt med op til 30% vand, giver det store problemer både i tærskeprocessen og den efterfølgende håndtering. Som det ses på filmen kan det være vanskeligt at få kornet til at "flyde" - det giver problemer med aflæsning fra mejetærsker og vogn, samt problemer med snegle- og båndtransport i tørreri og lager. I høstperioden hvor vi i forvejen arbejder mange timer, er det selvfølgelig ikke sjovt at skulle afsætte yderligere tid til overvågning af kornhåndtering og afhjælpning af stop. I denne sammenhæng er det også vigtigt, at tørreanlæg m.m. holdes kørende i døgndrift indtil kornet er lagerfast.

Høst af raps

Rapsen blev som alt andet i år høstet med et for højt vandindhold, men vi havde heldigvis valgt at nedvisne rapsen i år, hvorfor den var rimelig nem at tærske tdligt på sæsonen. Det viste sig efterfølgende, at der ikke skulle blive mange gode høstdage resten af året. Så det var dejligt at have endnu en afgrøde sikkert under tag.

Direkte høst af hvidkløver

I år forsøgte vi os med direkte høst af hvidkløver, i stedet for skårlægning og høst med pick-up. Det viste sig, at beslutningen om at høste rajgræsset meget vådt, gav luft i programmet til at køre ud og snuppe hvidkløveren mellem bygerne (, og det gav efterfølgende luft til at snuppe rapsen mellem de fortsatte byger). På grund af den regnfulde vejrudsigt valgte vi at høste selv om nedvisningen knap havde nået at virke. Det betød at råvaren var meget våd. På grund af pladsmangel, jeg havde jo delt det våde rajgræs ud over det meste af mine lagerfaciliteter, lagde jeg hvidkløverne på pansertoppe som det ses på billedet. Normalt vil jeg ikke placeren en meget våd afgrøde på dette system, fordi det sandsynligvis skal vendes op til flere gange. Jeg fulgte nedtørringen tæt, og det viste sig at jeg godt kunne holde kløveren kold, men jeg havde tilsvarende rajgræsset, problemer med at transportere vandet ud af bunken. Så efter to dage, valgte jeg flytte rundt på noget af rajgræsset så der blev plads til at lægge kløveren ud i et 30 cm tykt lag, hvorefter jeg tørrede den ned på to dage.

Våd rajgræs og tømmesystem på mejetærsker

Jeg har prøvet det før med en lysegrøn mejetærsker - det våde rajgræs kan under ugunstige forhold blive pakket ekstremt hårdt sammen i enden af tømmerøret. Så ikke nok med at det næsten er umuligt at få ud af tanken - når det så endelig er kommet på vej, så sætter det sig selvfølgelig uhjælpeligt fast i tømmerøret...

Høst og tørring af Rajgræs med 40% vand

Som Lars Olsen skriver ovenfor gik vi i gang med at høste Almindelig Rajgræs, sorten Conrad1, da afgrøden havde et vandindhold på 40% - det vil jeg nok ikke gøre igen - men vi skulle jo lige prøve om det kunne lade sig gøre, og rajgræs bliver meget spildsom efterhånden som vandindholdet falder, og så var det jo høstvejr, og ingen andre afgrøder som var klar.

Når man høster en afgrøde som endnu ikke er moden og med højt vandindhold, er der mange muligheder for at ødelægge kvaliteten på "rejsen" fra mark til lagerfast.

Vi havde bl.a. problemer med ujævnt flow gennem mejetærskeren, uens tærskning og stort spild over rysterne, vanskelig aftankning (se film i indlæg ovenfor) og pladskrævende og energitung nedtørring.

På billedet til højre har vi lagt rajgræsset i ca. 80 cm højde på planlager med luftkanaler i gulvet. Røret oppe i bunken er et simpelt måleapparat til at vurdere luftgennemstrømningen. På grund af den meget våde råvare, fik vi problemer med at luften ikke kunne transportere fugten ud af bunken. Istedet blev fugten optaget i bunden og afsat i toppen af bunken.

"Landmanden" som kunne se et pladsproblem i horisonten valgte at forsøge sig med at vende bunken, for derved at prøve at fremskynde tørringsprocessen - det viste sig selvfølgelig, at fugten stadig blev afsat i toppen af bunken. En anden gang vil jeg nok vælge at blande frøet, og som det endte med, samtidig placere det i et tyndere lag.

Hvidkløveren spirer...

Hvidkløveren er en af de afgrøder som ikke tåler vedvarende regn særlig godt. Som det ses på billedet er frøene begyndt at spire, og de små kimplanter pipler frem, selvom stænglen stadig er grøn og kløveren dermed endnu ikke er høstmoden. Hvidkløveren er en af de mere risikobetonede afgrøder, hvor det af og til ikke lykkes at bjerge afgrøden på grund af dårligt vejr i høstperioden - det må jo umiddelbart betyde, at hvidkløveren skal høstes ved den først givne lejlighed...

Rengøring af tørreri

Med vanlig gå-på-mod gik vi i gang med rengøring af tørreriet lige før høst. Selvfølgelig udviklede projektet sig til at være lidt mere omfattende end jeg indledningsvis havde planlagt - når nu vi var i gang valgte vi at gøre hovedrent. Det indebærer delvis adskillelse af planlageret, og fjernelse af alle støv- og kornrester med støvsuger, samt efterfølgende sprøjtning med et godkendt insektmiddel. Den årlige rengøring og vedligeholdelse af lagerfaciliteterne er super vigtig i forhold til at kunne opbevare afgrøderne på en sikker måde i op til et år.

Engrapgræs som SLUT 2010 og START 2011

Her på bedriften er vi i den meget usædvanlige situation, at vi sluttede sidste års høst med en sildig (sen) og ikke spildsom engrapgræs af sorten Evora, som på grund af dårligt vejr og manglende høstkapacitet blevet høstet meget sent den 3.-6. september 2010, og vi starter dette års høst meget tidligt den 29. juni 2011 med en tidlig og spildsom engrapgræs af sorten Geronimo. Sidste år gik det godt med et resultat over middel, og dette år vil vi først kende resultatet af vores beslutninger når afgrøden er afleveret og renset en gang i det nye år. I begge tilfælde blev engrapgræsset høstet direkte med 0,7 til 1,3 km/t. I 2010 var afgrøden gået i leje og gennemgroet af bundgræs, hvorfor den var blevet nedvisnet med Glyphosat. I år høstes den foreløbig som det ses på filmen.

Høst af engrapgræs

Så gik høsten i gang på Egedesgård. I år er vi startet meget tidligt (29. juni) med at høste engrapgræs-sorten Geronimo. Geronimo er en spildsom engrapgræs, det vil sige frøene har en tendens til at falde af når afgrøden bliver moden, og vind og vejr rusker i stråene. Normalt ville de fleste vælge at skårlægge afgrøden, og lade den vejre en uges tid inden den høstes, men inspireret af andre avleres succes med direkte høst, og for at undgå skårlægning forud for en vejrudsigt med mange dages regn, valgte vi prøve med tidlig direkte høst. Som en ikke særlig erfaren engrapgræs-avler, bliver det spændende at følge projektet, da der er flere risikomomenter, jeg nævne nogle:
1) Det kan være vanskeligt at høste direkte uden stort spild i halmen.
2) Spireevne på de forholdsvis umodne frø kan blive ødelagt ved tærskningen.
3) Den våde råvare kan blive ødelagt på lageret hvis den ikke nedtørres korrekt.
4) Spildet i den stående afgrøde kan blive meget stort inden høstdagene er fundet.
5) Jeg kan blive tvunget til at skårlægge senere med stort spild til følge.

Fangst af hvedegalmyg

Lars O. skriver den 14. juni, at fangsten af hvedegalmyg i de to fælder i 2. års Mariboss vinterhvede har været begrænset, og at hvede efterhånden er så langt fremme i sin udvikling, at de ikke længere kan gøre skade. Med baggrund i min svampestrategi vælger jeg at sprøjte hveden den 21. juni, hvor fælderne bliver indsamlet. Det viser sig, som det fremgår af billedet, at der i mellemtiden har været en stor indflyvning af galmyg (de små gule). Som tidligere beskrevet kan der være store lokale forskelle på størrelsen af skadedyrsangrebene, og tidsmæssige forskydninger. Vi oplever af og til, at skadedyrene kommer senere eller slet ikke på Stevns, sandsynligvis på grund af halvøens nærhed til havet.

Vi har været ude og udføre den sidste svampesprøjtning i vinterhveden, hvor vi også havde lidt pyrethroid med mod lus. Generelt er min vinterhvede rimelig sund, uden svampeangreb på de tre øverste blade, og et letter skadet 4. blad. Efterhånden som afgrøde vokser til, vil de nederste blade få mindre og mindre betydning for fotosyntesen, og vil med tiden falde af planten efterhånden som den bliver moden. Jeg har ikke fundet lus oppe i aksene, men finder dem i moderate forekomster nede på strået. Lusene vil hurtigt kunne opformere sig til et problem i gunstigt sommervejr, hvorfor vi bekæmper dem nu med en lille dosering. Vi kørte forholdsvis langsomt, 7,5 km/t, og med meget vand, 175 liter/ha, for at sikre god nedtrængning og dækning af afgrøden.

Besøg fra Frankrig

Vi har haft besøg fra Frankrig, det var "sjovt"... Jeg var totalt uforberedt, chaufføren var skide sur og parat til at forlade selskabet, og tolken synes egentlig han bare skulle skride, og så tolkede hun ærlig talt ikke særlig objektivt, når det kom til diskussion om biodiversitet og landbrug. Jeg håber franskmændene trods alt fik noget ud af besøget. Jeg fornemmede klart, at det var folk som ønskede et konkret udbytte af besøget, men tolkning og manglende dialog forud, gjorde det til en udfordring.

Besøg fra Høng Landbrugsskole

Vi har haft besøg fra Høng Landbrugsskole, hvor vi viste bedriften frem og fik en snak om avl, maskiner og ikke mindst IPM. Det var dejligt at møde fremtidens landmænd, og diskutere landbrug med dem. I gruppen blev der blandt andet snakket om forholdet mellem IPM og økologi, hvilket er yderst interessant i forhold til forbrugere og miljø - dog var det tydeligt, at økologi ikke var den foretrukne driftsform blandt eleverne.

Gødningsfejl i rajgræsset

De danske avlere af almindelig rajgræs har ikke kunnet hæve udbytterne i takt med de udenlandske konkurrenter, hvorfor der i disse år er stor fokus på bedre udnyttelse af udbyttepotentialet. Alle dyrkningsparametrene er op til overvejelse, hvor man blandt andet undersøger vigtigheden af at afgrøden bliver stående frem til høst. Vi er desværre kommet til at fordele gødningen lidt skævt, således at marken er blevet gødet mindre ved plejesporene. Det ses nu ved at afgrøden er mindre grøn hvor den ikke har fået så meget kvalstof, men også ved at den er begyndt at gå i leje der hvor den har fået ekstra kvælstof. Det er ikke ualmindeligt at rajgræsset går i leje på nuværende tidspunkt, men vi havde håbet på, at den vækstregulering vi udførte tidligere på sæsonen, havde kunnet holde den stående i længere tid.

Næste års hvidkløver

Som jeg tidligere har beskrevet, står dette års hvidkløver i en meget tynd bestand. Jeg tror det skyldes en kombination af dårlig etablering i et tørt såbed, en meget kraftig dækafgrøde (vårbyg), og angreb af kløversnudebiller og bladrandbiller lige inden høst af dæksæden, som spiste godt af den i forvejen tynde bestand.

Som det ses på billedet, står næste års hvidkløver, og de efterfølgende års engrapgræs, godt i dæksæden på nuværende tidspunkt. En god start er utrolig vigtig i forhold til at opnå et godt resultat, men jeg er dog lidt bekymret for at vårbyggen ser ud til at blive meget kraftig.

Svampesprøjtning i vinterhvede

Den 31. maj udførte vi den første svampesprøjtning i vinterhveden, hvor fanebladet efterhånden er fuldt udviklet. Lars Olsen har tidligere beskrevet valget af tidspunkt, middel og dosering, hvorfor jeg kort vil beskrive teknikken. Ved den første svampesprøjtning vil man gerne have sprøjtevæsken til at trænge ned i afgrøden, hvorfor det er vigtigt at bruge en lidt større vandmængde og køre med lidt lavere hastighed end sprøjtninger hvor nedtrængningen ikke er så vigtig. Som det ses på billedet, har vi en luftpose på sprøjtebommen, som skaber en luftstrøm der presser de smådråber ned i afgrøden.

Afpudsning af hvidkløver

Den 31. maj afpudsede vi hvidkløveren, som det ses på videoen. Afpudsningen skal ske inden hvidkløveren sætter de første hoveder, og det er ved at være sidste udkald nu. Der er flere grunde til afpudsningen, hvor man blandt andet forsøger at styre bladmassen. Hvis den vegetative vækst er meget kraftig kan det medføre at blomsterstænglerne går i leje i den fugtige bladmasse, hvorved der er risiko for at frøene spirer inden høst.

I år er hvidkløveren meget åben og der mangler planter på store dele af arealet. Det har både givet plads til ukrudt, og den engrapgræs som er sået sammen med hvidkløveren. Vi udfører afpudsningen for at hæmme denne vækst, og dermed give plads og lys til at hvidkløveren kan brede sig med sine overjordiske udløbere. Hvis hvidkløveren har gunstige forhold med tilstrækkelig vand og bar jord som udløberne kan sætte rødder i, vil den kunne brede sig betrageteligt fra nu og frem mod høst.

Som en "bi-ting" for vi også fjernet de mange frøstængler fra engrapgræsset, som angiveligt skulle kunne genere biernes bestøvningsarbejde.

Rapsen i fuld blomst

Vi har tidligere skrevet en del om rapsen - den 22. maj så den ud som på billedet. Jeg er glad for at jeg ikke pløjede den op.

Som det ses i forgrunden af billedet, er der områder hvor rapsen er væk, men som helhed har de planter som overlevede vinteren busket sig godt, og jeg er optimistisk omkring opnåelse af et hæderligt udbytte.

Tømning af lager

Vi har den seneste tid været i gang med at tømme laderne for sidste års høst. Afgrøderne skal helst fjernes i rimelig tid inden den nye høst, dels fordi vi kun har plads til avlen fra et enkelt år, og dels fordi vi så har lejlighed til at gøre lageret rent. Det er vigtigt med god hygiejne i lageret for at sikre at der ikke sker en kvalitetsforringelse under lagringen.

Er hvedegalmyg et problem ?

Det er altid rart når man kan hænge sine anbefalinger op på nogle skadetærskler eller varslingssystemer. Derfor har vi i Lars´2. års Mariboss hvede hængt 2 feromonfælder op for at følge flyvningen af den orange-gule hvedegalmyg.

Hveden er nu i stadie 37-39 og vil fra stadie 41 begyndende skridning til stadie 61 begyndende blomstring være sårbar. I England siger man at skadetærsklen er 120 myg pr. dag pr. fælde når hveden er i stadie 41-61. Fælder vil blive tilset et par gange om ugen og registreringerne vil blive indberettet til registreringsnettet.

I vores område falder flyvningen sjældent sammen med hvedens sårbare stadie, da galmyggen ofte flyver senere end hvedens stadie 61. Indtil videre har vi derfor været forskånet for en generel anbefaling om sprøjtning.

Tid til svampesprøjtning i Vinterhveden

Vi har været heldige at Lars´vinterhvede ikke har fået det store angreb af meldug og der har derfor ikke været behov for at køre mod svamp endnu. De marker der er længst fremme er nu i stadie 39 og de skal sprøjtes mod septoria når vejret tillader det. Markerne bliver sprøjtet med 0,3 l Bell pr. ha fra en kant af.

Septoriabekæmpelse udløses efter 4 dage med over 1 mm nedbør fra stadie 32 i modtageligesorter dvs. alle pånær Tabasco, Ambition og Mariboss hvor tællingen først begynder fra stadie 37 og sprøjtningen udføres i stadie 39. Er marken tidligere behandlet med et middel som har effekt på septoria starter tællingen først 20 dage efter behandlingen.

Ukrudtssprøjtningerne har virket tilfredsstillende i både vinter- og vårsæd og det ukrudt som er tilbage i marken er indtil videre til at leve med.

I vårbyggen ser vi ingen svampesygdomme endnu så de kan vente med at blive sprøjtet lidt endnu.

Vinterrapsen blomstre

Jeg tror fortsat på rapsen kan give et fornuftigt udbytte. Den er nu begyndt at blomstre og i forhold til mange andre rapsmarker jeg har set danner denne mange sideskud med fin blomstersætning.

Den er dog stadig tynd men den gode plads omkring planterne udnyttes til at sætte side skud. Andre steder jeg har set på rapsmarker har der været stor mangel på sideskud og blomstersætning, hvilket jeg vil tilskrive nattefrosten lige før Påske, vandmangel og kraftig angreb af glimmerbøsser. Lars´ markerne er blevet sprøjtet en enkeltgang mod glimmerbøsser, hvilket har holdt dem på afstand. I andre tilfælde har vi oplevet at landmænd måtte sprøjte både 2 og 3 gange for at komme dem til livs. Ukrudtbehandlingen med Command og Stomp lige efter såning har virket rigtig godt og måske også lidt for godt. Vi har snakket om at en medvirkene årsag til det lave plantetal kunne være det meget fugtige vejr lige omkring såning og den efterfølgende ukrudtsprøjtning hvor jorden var godt vandmættet. Dette kunne have taget livet af nogen af planterne.

Tiden nærmer sig hvor rapsen er i fuldblomst og der skal tages stilling til om den skal svampesprøjtes. I Lars´s marker som ser ud til godt at kunne give lidt frø vil jeg anbefale at vi sprøjter med Amistar og Folicur i blanding. Vi har desværre ingen gode varslingssystemer mod knoldbægersvamp så det er en ren forsikringssprøjtning. En lang blomstringsperiode og fugtigt og varmt vejr omkring blomstring taler for en sprøjtning.

Tung trafik i marken

Høsten 2010 var utrolig våd på Stevns, det betød, at vi blandt andet høstede vores vårbygmarker på et tidspunkt hvor jorden var meget våd. Når jorden bliver våd mister den bæreevnen, hvorved færdsel med tunge maskiner kan skade jordstrukturen.

Da der var udlæg i vårbyggen, ser vi nu skaderne i vores græsmarker. På billedet ses min hundegræs, hvor hjulsporene efter mejetærskeren tydelig ses ned langs hegnet. Dette til trods for, at vi havde sænket dæktrykket til 1,0 bar - langt under det anbefalet. Vi er dog glade for, at vi gjorde meget ud af at kun færdes i plejesporene med de tunge kornvogne, selvom det betød, at vi var væsentlig længere tid om at høste byggen, da mejetærskeren skulle komme til kornvognen, og ikke omvendt som normalt, samt at vi måtte holde stille ved tømning af mejetærskeren.

Der er stor forskel på hvor godt de forskellige græsser tåler færdsel, hvor hundegræs, som ovenfor, og rødsvingel tåler det dårligt. Almindelig rajgræs, engrapgræs og hvidkløver tåler det normalt, men alligevel ser jeg skader i mine marker med disse afgrøder.

På billedet ses min hvidkløver, hvor der er tydelige spor efter mejetærskeren, samt et spor på tværs efter halm-entreprenøren. Hvidkløver bliver ikke tilført gødning, da den har nogle specielle bakterier på rødderne, som kan hente kvælstof fra luften. Jeg forestiller mig, at den sammenpressede jordstruktur vanskeliggøre denne proces, hvorfor hvidkløver måske er sat tilbage, selvom den normalt ville tåle en hvis mængde trafik.

Det er helt sikkert strukturskaderne har en effekt på jordens evne til at understøtte et højt udbytte, og en del af skaden er muligvis langvarig/permanent.

Spredning af ukrudt fra skel

Vi har fræset markkanten i engrapgræsset. Det gør vi fordi markkantens græsser, og øvrigt ukrudt, har det med at sprede sig ind i marken. Der er altid hundegræs i markkanten, og den er som tidligere omtalt, uønsket i engrapgræsset. Normalt vil spredningen ikke være langt ind i marken, men hvis mejetærskeren, med det 9 meter skærebord, får fat i ukrudtet, vil det som minimum blive smidt ind midt under mejetærskeren i forbindelse med tærskning. Hvis halmsplitter eller avnespreder samtidigt er slået til, vil det hurtigt kunne spredes både på tværs og langs af kørselsretningen.

4. markbesøg

En af de sidste dage april var vi igen en hurtig tur rundt i hvedemarkerne, for at fastlægge strategien på ukrudtsopfølgningen eller rettere ukrudtsbekæmpelsen, da flere marker ikke var bekæmpet fra efteråret af. Vi lavede identifikationer og optællinger i markerne, og der viste sig et rimeligt ens billede af ukrudtsarter, tæthed og størrelse. Vi tastede vores observationer ind i planteværn online (PVO), og fik naturligvis en lang række forskellige løsninger. Vi har talt om, at prøve et par forskellige løsninger, bla. Zoom og Express ST + Starane 180, for at se, hvad vi synes virker bedst. Desuden snakkede vi om, at det ville være en god ide med sprøjtevinduer, så vi igennem sæsonen kan følge udviklingen i de usprøjtede områder.

Færdig med handelsgødning

Vi har kørt det sidste gødning ud, så nu håber vi på snarlig regn, så gødningen kan komme til at virke. Foråret har været tørt, og vinterhveden begynder at vi tegn på stress.

En af mine hvedemarker har en meget lys farve og gule bladspidser. Det ligner ikke de klassiske symptomer på manganmangel, som ville være det mest oplagte, men er sandsynligvis en kombination af flere stressfaktorer.

Det handler ikke "KUN" om at køre lige

Når vi kører lige er det ikke "kun" fordi det ser ordentlig ud, det er også fordi det er selve ånden bag forsøget på at lave en ensartet afgrødeetablering.

Med en ensartet etablering søger vi at give afgrøde bedst mulig afsæt for at kunne konkurrere med ukrudtet om lys og næringsstoffer, give et ensartet svampe- og skadedyrtryk, og i sidste ende en ensartet modning og kvalitet.

Ensartetheden er vigtigt i forhold til pasningen, da vi normalt vælger at passe marken ud fra et kvalificeret gennemsnit. Problemet er bare, at alting varierer, eksempelvis:

-Klima, hvor svampe kan have bedre vilkår langs skel og skove,
-Jordstruktur, hvor næringsstofferne og deres tilgængeligheden varierer (se billede).
-Ukrudtsflora, hvor artssammensætningen og antal kan være væsentlig forskellig.
-Skadedyrsfauna, hvor angreb kan være større langs skel hvor overvintring har fundet sted.

Når nu vi har valgt at bruge pesticider

Når vi vælger at bruge pesticider, er det vigtigt at vi også "høster" fordelene - det vil sige bedre kvalitet og højere udbytte.

IPM-projektet går netop ud på, at tilvejebringe værktøjer til at bedst muligt sikre, at brugen af pesticider er afstemt med behov i forhold til opnåelse af tilfredsstillende udbytte og kvalitet.

Når vi eksempelvis udføre en ukrudtssprøjtning, har vi forinden vurderet ukrudtsbestanden, og på baggrund af tidligere omtalte variationer, vælger vi tidspunkt, midler og dosering hvor vi opnår bedst mulig effekt. Til dette bruger vi blandt andet et unikt dansk system kaldet Planteværn Online. Planteværn Online giver for eksempel en effekttabel som vis på billedet. Det fremgår af tabellen hvilken effekt hver komponent (middel) har på det pågældende ukrudt med den pågældende størrelse, samt summen af kombinationen.

Bekæmpelsen af ukrudtet er altså ikke fuldstændig, og effekt kan også afhænge af andre faktorer end dosering, som for eksempel sprøjteteknink og vejr. Pa billedet ses 2 planter af almindelig rapgræs i en engrapgræs-mark. Planten til højre er gået ud, og planten til venstre er tilsyneladende upåvirket - her ser det altså ud til, at effekten har været 50%????

Etablering og tromling

Vi tromler vårafgrøderne af flere grunde. Det oplagte formål er nedtrykning af sten, således at de ikke giver skader på høstmaskinerne, men der er andre, og langt mere interessante formål.

En god etablering af afgrøden er vigtig, og i den forbindelse skal frøet have tilpas med vand, varme og luft. Det søger man at blandt andet at opnå ved at lægge frøet på en hård bund, hvor jorden under frøet er fugtig, og dække det til med at tilpas løst og luftigt lag jord.

Den hårde bund hænger sammen med jordens evne til at suge vand op nedefra (som en svamp), men kræver at jorden ikke er for porøs. Her kan tromlen være med til at genetablere denne evne efter en dyb pløjning eller harvning.

Hvis jordstrukturen over frøet er knoldet, kan tromlen være med til findele jorden lidt bedre, og trykke den sammen om frøet, som derved får bedre kontakt til jorden. Samtidig vil den ændrede struktur normalt være bedre til at holde frøet fugtigt.

I højre side af billedet blev såarbejdet afbrudt af regnvejr, som tildels har den samme effekt som tromling, hvor regnen trykker jorden sammen om frøet og lukker overfladen af, så fordampningen bliver mindre. Til venstre har vi brudt denne overflade med tromlen - vi valgte at undlade at tromle efter regnen.

Det er med tromlen, som med mange af de andre ting vi foretager os i marken, at det både kan være for lidt eller for meget...

Flere "fremmede græsser" i engrapgræsset

Hundegræs er særlig problematisk i engrapgræs. Frøet har samme størrelse, hvorved det er vanskeligt at frarense, og som det ses på billedet, vil en køber af engrapgræs hurtigt indse, at det er forurenet med hundegræs, som er meget større og har en anden farve. Her er det yderst vigtigt at komme forbi med rygsprøjten, da min leveringskontrakt kræver nultolerance.

Kvik-græs kan opformeres ved underjordiske udløbere og frø. Derfor ser det ofte ud som på billedet, hvor kvikken står i sammenhængende øer. Kvik konkurrerer med engrapgræsset om lys og næringsstoffer, men da frøet er større kan det frarenses med et lille ekstra svind til følge. Kvikken burde havde været bekæmpet i sædskiftet forud for engrapgræsset.

Glimmerbøsserne havde ikke fri i påsken

Normalt bliver det ikke til mange fridage i Påsken, og jeg håbede på, at glimmerbøsserne også ville holde lidt fri - men sådan gik det selvfølgelig ikke...

De sidste par år har der ikke været særlig mange glimmerbøsser i mine rapsmarker, sandsynligvis fordi foråret er forholdsvis koldt på Stevns, som er omgivet af vinterkoldt vand på tre sider. Men inden påske var skadetærsklen, det vil sige der hvor en sprøjtning kan betale sig, tæt på de vejledende 3 glimmerbøsser pr. plante.

Jeg fulgte udviklingen over påsken, hvor det varme vejr gjorde, at der hurtigt kunne tælles mere end 3 pr. plante.

Kamiller skal ofte bekæmpes i raps, hvor de kan opformere meget frø og give høstbesvær. Vi valgte derfor at sprøjte markens yderste omgang mod kamiller, samtidig med sprøjtningen mod glimmerbøsser. Jeg har vurderet ukrudtstrykket inden i marken som uproblematisk.

Fælder i engrapgræs

Under "3. markbesøg" omtaler Lars Olsen fælder til galmyg i engrapgræsset. På billedet ses en fælde, som er en bakke med vand, i min engrapgræs af DLF-sorten Geronimo. Her på bedriften har vi tidligere dyrket engrapgræs af sorten Compact, hvor udbyttet har varieret voldsomt, og dette uden umiddelbar sammenhæng med variation i udbytterne hos andre avlere i området. Mistanken gik den gang på angreb af galmyg. Der findes ikke på nuværende tidspunkt sikker viden om sammenhængen mellem fangst af galmyg og udbytte, men der arbejdes på indsamling af data til opbygning af et varslingssystem.

Færdig med såning

Vi er blevet færdig med såning, hvor vi afsluttede med såning af vårbyg-sorten Propino (høstes 2011) med udlæg af hvidkløver-sorten Rivendel (høstes 2012) og engrapgræs-sorten Evora (høstes 2013,2014,?). Propino er en maltbygsort som jeg har i fremavl, altså til næste års såsæd. Havde jeg haft muligheden for at vælge en anden sort til fremavl, ville jeg ikke vælge en forholdsvis langstrået sort som denne til mine udlægsmarker. En langstrået sort skygger mere for udlægget og øger risikoen for lejesæd, som vil kunne ødelægge den efterfølgende hvidkløver og engrapgræs. Havde jeg valgt en kort- og stivstrået vårbyg, ville jeg undlade at vækstregulere. I den nuværende situation vil jeg nok vælge at vækstregulere udlægsmarkerne, og undlade at vækstregulere markerne uden udlæg.

Stensamling

Nu kunne vi ikke vente længere, det er ved at være sidste udkald til at samle sten i vinterhveden, inden længe vil den have busket sig så meget, at det bliver vanskeligt at se stenene. De fleste har nok allerede udført opgaven på nuværende tidspunkt, men vi har haft en tendens til at skubbe den "knap så sjove" opgave foran os. Det er vigtigt at få samlet stenene, da de kan være årsag til alvorlig haveri af mejetærsker og halmpresser. Til næste år har vi forhåbentlig lært, at ikke gemme denne opgave til den travle forårsperiode...

Tromling af hvidkløver

Hvidkløveren skal tromles i det tidlige forår, hvor jorden stadig er blød, så sten og ujævnheder kan trykkes ned. Tromlingen udføres for at undgå problemer ved skårlægning og tærskning, hvor redskaberne går meget tæt på jorden.

Som nævnt tidligere er den ene af mine to traktorer på værksted for tiden, men når jeg af og til mangler en ekstra traktor plejer jeg at kunne låne - denne gang blev det et Ford-klenodie, en TW25 fra 1989, fantastisk traktor med støv og larm i kabinen og en liflig duft af afbrændt motorolie. De gamle dæk havde nok ikke rigtig godt af at vi lukkede det meste af luften ud, men opgaven blev udført på en dag, og vi er videre til næste opgave.

3. markbesøg Vårbyg

Den 19. april var vi på årets tredje tur rundt i markerne. Det var mest for at se hvordan såbedet til vårbyggen var blevet. En del af markerne var forårspløjede og Lars var hurtig til at få det jævnet af da det var tørret op, så de værste knolde blev slået i stykker. Behandlingen har også virket som et falsk såbed, da markerne lå urørte i et par uger inden der blev kørt direkte på med såsættet. Lars har i et tidligere indlæg skrevet at markerne er blevet tromlet umiddelbart efter såning, hvilket har været en rigtig god ide for at slå de største jordknolde i stykker, bevare jordfugten og sikre en god ensartet fremspiring af afgrøden. En god ensartet fremspiret afgrøde sikre en god konkurrence forhold overfor ukrudt.

På billedet herover ses nyfremspiret vårbyg i en forårspløjet mark efter rødsvingel. Der ligger lidt gamle græstotter på marken men rødsvinglen er død og alt i alt er det blevet et godt resultat.

Vinterhvede

Vi var også forbi 4 vinterhvedemarker for at se om det var tid til ukrudssprøjtning. Vi kunne konstatere at der stadig ikke er kommet meget ukrudt frem og det meste af det der er, står med meget små kimblade. Vi har besluttet at udsætte sprøjtningen til engang efter påske. Det jeg er mest bange for hvis vi sprøjter nu er at vi skal ud en gang til. Hvis vi sprøjter lidt senere er det med en forventning om at hveden til den tid vil kunne lukke af for yderligere fremspiring af ukrudt. En enkelt mark skal sprøjtes nu og det er den vi tidligere har omtalt med rajgræs i. Vi kunne se at der nu er spiret endnu mere græs frem fra tørkesprejker i jorden.

Vinterrapsen lægger fra land

Pga. problemer med den ene traktor har Lars ikke fået sprøjtet noget siden sidste markbesøg og nu explodere rapsens vækst og Galera er udsolgt. I påsken har vi aftalt at der køres med 0,7 l Matrigon i forpløjningen hvis det fine vejr og høje temperatur holder. Vi fandt desuden glimmerbøsser i marken ikke i de mindste planter, men i de lidt større kunne der godt side 2-3 biller. Lars vil holde øje med udviklingen og hvis han finder mere end 2-3 pr. plante skal der sprøjtes med 0,2 l Biscaya. Jeg forventer at vi i de næste uges tid vil se stadig flere glimmerbøsser pga. af det gode vejr.

Som Lars har skrevet i et tidligere indlæg så er frømarkerne gået igennem med DLF konsulenten og det er ved at være tid at køre Primus med tokimbladet ukrudt i de marker. Galmyg i engrapsgræsset er der endnu ikke fanget nogen af i de fælder der at er sat op. Med den vejrprognose der er for den kommende tid forventes at flyvningen vil starte i starte i starten af maj og toppe 10 dage senere. Efter påske er det så tid til at give den sidste gødningstildeling til alle hvedemarkerne.

Håndlugning i frøgræs m.m.

Jeg har været rundt og kigge i mine frøgræsser sammen med min konsulent fra DLF Trifolium.

Hvidkløveren er lidt tynd på steder, men udfra det generelle indtryk har vi valgt at lade den ligge til høst - generelt må jeg sige, at jeg har svært ved at opgive mine afgrøder, når nu vi har lagt en del arbejde og penge. Den skal tromles snarest..

Hundegræsset og det almindelige rajgræs skal sprøjtes mod specielt store kamiller, men selvfølgelig også andet tokimbladet ukrudt.

I det almindelige rajgræs, som er en "lav" plænetype, har jeg på et lille areal på ca. 100 m2 en forurening med en anden og lidt større græs, som det ses på billede nr. 1. Det er svært at sige hvor forureningen kommer fra, eksempelvis såsæd, maskiner, tidligere afgrøder, dårlig pløjning m.m., men det ligner mest en italiensk rajgræs som muligvis godt kunne være spildfrø fra en afgrøde dyrket på arealet i 2003. Dem vil vi se at få fjernet med en håndsprøjte nu hvor de er nemme at kende i forhold til afgrøden - det er jo ikke sikert det bliver ved med at være nemt at se forskel..

Som det ses på billede nr. 2 , har vi et tilsvarende problem med forurening af almindelig rapgræs (de to lysegrønne tuer midt i billedet) i engrapgræsset. Heldigvis er det også her et begrænset område på 100x100 meter hvor det er specielt slemt - her vil vi også hygge os lidt med en håndsprøjte en solskinsdag.


I engrapgræsset har der også været meget 1-årig rapgræs, men det har vi heldigvis fået fjernet det meste af med vinterens Reglone-sprøjtning. På billede nr. 3 ses en sprøjtemist, hvor sprøjtebommen ikke har nået helt sammen mellem to sprøjtespor. Det 1. årig rapgræs er på nuværende tidspunkt lidt mindre og lidt lysere end engrapgræsset, hvor det almindelig rapgræs på nuværende tidspunkt var lidt højere og lysere. Problemet med 1-årig rapgræs var så omfattende, at vi uden Reglone-sprøjtningen ikke ville have kunnet håndluge/-sprøjte os ud af det.