På meget af den danske dyrkningsjord er der i ca. 1 meters dybde et sindrigt afvandingssystem bestående af drænrør lagt med 15-20 meters mellemrum. Vandet samles fra små drænrør til større drænrør for til sidst at løbe ud i åløb, søer og havet. Uden denne infrastruktur i jorden, ville det mange steder ikke være muligt at færdes i marken store dele af året. Det er derfor yderst vigtigt, at dræn, vandløb m.m. holdes ved lige så vandet kan bortledes. Drænrøret på billedet er gravet ned med håndskovl i 1953, og er efterhånden blevet fyldt med jord sådan at vandafledningen er blevet væsentligt hæmmet. 
På de marker hvor drænrørene er af rimelig kvalitet og hvor drænsystemet hidtil har fungeret tilfredsstillende, vælger vi typisk at rense drænrørene med vand under højt tryk fra vores drænspuler. Alternativet er en væsentlig dyrere etablering af nye rør. På marken på billedet kan det ses at der er gravet mange huller, det skyldes at vores spuleslange er 40 meter og at vi typisk skal spule opstrøms for at undgå oversvømmelse af spulehullet. Yderligere har projektet været vanskeliggjort af manglende kort over drænsystemet, hvilket iøvrigt ikke er ualmindeligt for ejendomme som har været handlet op til flere gange siden etableringen af drænsystemet. Det hjælper selvfølgelig at drænene typisk er lagt med en fast afstand, her 18 meter, og at der nødvendigvis må være et system som følger markens konturer. Projektet på billedet omfatter 8 hektar med ca. 500 meter dræn pr. hektar - dermed er der spulet ca. 4 kilometer og gravet ca. 100 spulehuller.
