Er hvedegalmyg et problem ?

Det er altid rart når man kan hænge sine anbefalinger op på nogle skadetærskler eller varslingssystemer. Derfor har vi i Lars´2. års Mariboss hvede hængt 2 feromonfælder op for at følge flyvningen af den orange-gule hvedegalmyg.

Hveden er nu i stadie 37-39 og vil fra stadie 41 begyndende skridning til stadie 61 begyndende blomstring være sårbar. I England siger man at skadetærsklen er 120 myg pr. dag pr. fælde når hveden er i stadie 41-61. Fælder vil blive tilset et par gange om ugen og registreringerne vil blive indberettet til registreringsnettet.

I vores område falder flyvningen sjældent sammen med hvedens sårbare stadie, da galmyggen ofte flyver senere end hvedens stadie 61. Indtil videre har vi derfor været forskånet for en generel anbefaling om sprøjtning.

Tid til svampesprøjtning i Vinterhveden

Vi har været heldige at Lars´vinterhvede ikke har fået det store angreb af meldug og der har derfor ikke været behov for at køre mod svamp endnu. De marker der er længst fremme er nu i stadie 39 og de skal sprøjtes mod septoria når vejret tillader det. Markerne bliver sprøjtet med 0,3 l Bell pr. ha fra en kant af.

Septoriabekæmpelse udløses efter 4 dage med over 1 mm nedbør fra stadie 32 i modtageligesorter dvs. alle pånær Tabasco, Ambition og Mariboss hvor tællingen først begynder fra stadie 37 og sprøjtningen udføres i stadie 39. Er marken tidligere behandlet med et middel som har effekt på septoria starter tællingen først 20 dage efter behandlingen.

Ukrudtssprøjtningerne har virket tilfredsstillende i både vinter- og vårsæd og det ukrudt som er tilbage i marken er indtil videre til at leve med.

I vårbyggen ser vi ingen svampesygdomme endnu så de kan vente med at blive sprøjtet lidt endnu.

Vinterrapsen blomstre

Jeg tror fortsat på rapsen kan give et fornuftigt udbytte. Den er nu begyndt at blomstre og i forhold til mange andre rapsmarker jeg har set danner denne mange sideskud med fin blomstersætning.

Den er dog stadig tynd men den gode plads omkring planterne udnyttes til at sætte side skud. Andre steder jeg har set på rapsmarker har der været stor mangel på sideskud og blomstersætning, hvilket jeg vil tilskrive nattefrosten lige før Påske, vandmangel og kraftig angreb af glimmerbøsser. Lars´ markerne er blevet sprøjtet en enkeltgang mod glimmerbøsser, hvilket har holdt dem på afstand. I andre tilfælde har vi oplevet at landmænd måtte sprøjte både 2 og 3 gange for at komme dem til livs. Ukrudtbehandlingen med Command og Stomp lige efter såning har virket rigtig godt og måske også lidt for godt. Vi har snakket om at en medvirkene årsag til det lave plantetal kunne være det meget fugtige vejr lige omkring såning og den efterfølgende ukrudtsprøjtning hvor jorden var godt vandmættet. Dette kunne have taget livet af nogen af planterne.

Tiden nærmer sig hvor rapsen er i fuldblomst og der skal tages stilling til om den skal svampesprøjtes. I Lars´s marker som ser ud til godt at kunne give lidt frø vil jeg anbefale at vi sprøjter med Amistar og Folicur i blanding. Vi har desværre ingen gode varslingssystemer mod knoldbægersvamp så det er en ren forsikringssprøjtning. En lang blomstringsperiode og fugtigt og varmt vejr omkring blomstring taler for en sprøjtning.

Tung trafik i marken

Høsten 2010 var utrolig våd på Stevns, det betød, at vi blandt andet høstede vores vårbygmarker på et tidspunkt hvor jorden var meget våd. Når jorden bliver våd mister den bæreevnen, hvorved færdsel med tunge maskiner kan skade jordstrukturen.

Da der var udlæg i vårbyggen, ser vi nu skaderne i vores græsmarker. På billedet ses min hundegræs, hvor hjulsporene efter mejetærskeren tydelig ses ned langs hegnet. Dette til trods for, at vi havde sænket dæktrykket til 1,0 bar - langt under det anbefalet. Vi er dog glade for, at vi gjorde meget ud af at kun færdes i plejesporene med de tunge kornvogne, selvom det betød, at vi var væsentlig længere tid om at høste byggen, da mejetærskeren skulle komme til kornvognen, og ikke omvendt som normalt, samt at vi måtte holde stille ved tømning af mejetærskeren.

Der er stor forskel på hvor godt de forskellige græsser tåler færdsel, hvor hundegræs, som ovenfor, og rødsvingel tåler det dårligt. Almindelig rajgræs, engrapgræs og hvidkløver tåler det normalt, men alligevel ser jeg skader i mine marker med disse afgrøder.

På billedet ses min hvidkløver, hvor der er tydelige spor efter mejetærskeren, samt et spor på tværs efter halm-entreprenøren. Hvidkløver bliver ikke tilført gødning, da den har nogle specielle bakterier på rødderne, som kan hente kvælstof fra luften. Jeg forestiller mig, at den sammenpressede jordstruktur vanskeliggøre denne proces, hvorfor hvidkløver måske er sat tilbage, selvom den normalt ville tåle en hvis mængde trafik.

Det er helt sikkert strukturskaderne har en effekt på jordens evne til at understøtte et højt udbytte, og en del af skaden er muligvis langvarig/permanent.

Spredning af ukrudt fra skel

Vi har fræset markkanten i engrapgræsset. Det gør vi fordi markkantens græsser, og øvrigt ukrudt, har det med at sprede sig ind i marken. Der er altid hundegræs i markkanten, og den er som tidligere omtalt, uønsket i engrapgræsset. Normalt vil spredningen ikke være langt ind i marken, men hvis mejetærskeren, med det 9 meter skærebord, får fat i ukrudtet, vil det som minimum blive smidt ind midt under mejetærskeren i forbindelse med tærskning. Hvis halmsplitter eller avnespreder samtidigt er slået til, vil det hurtigt kunne spredes både på tværs og langs af kørselsretningen.

4. markbesøg

En af de sidste dage april var vi igen en hurtig tur rundt i hvedemarkerne, for at fastlægge strategien på ukrudtsopfølgningen eller rettere ukrudtsbekæmpelsen, da flere marker ikke var bekæmpet fra efteråret af. Vi lavede identifikationer og optællinger i markerne, og der viste sig et rimeligt ens billede af ukrudtsarter, tæthed og størrelse. Vi tastede vores observationer ind i planteværn online (PVO), og fik naturligvis en lang række forskellige løsninger. Vi har talt om, at prøve et par forskellige løsninger, bla. Zoom og Express ST + Starane 180, for at se, hvad vi synes virker bedst. Desuden snakkede vi om, at det ville være en god ide med sprøjtevinduer, så vi igennem sæsonen kan følge udviklingen i de usprøjtede områder.