Engrapgræs som SLUT 2010 og START 2011

Her på bedriften er vi i den meget usædvanlige situation, at vi sluttede sidste års høst med en sildig (sen) og ikke spildsom engrapgræs af sorten Evora, som på grund af dårligt vejr og manglende høstkapacitet blevet høstet meget sent den 3.-6. september 2010, og vi starter dette års høst meget tidligt den 29. juni 2011 med en tidlig og spildsom engrapgræs af sorten Geronimo. Sidste år gik det godt med et resultat over middel, og dette år vil vi først kende resultatet af vores beslutninger når afgrøden er afleveret og renset en gang i det nye år. I begge tilfælde blev engrapgræsset høstet direkte med 0,7 til 1,3 km/t. I 2010 var afgrøden gået i leje og gennemgroet af bundgræs, hvorfor den var blevet nedvisnet med Glyphosat. I år høstes den foreløbig som det ses på filmen.

Høst af engrapgræs

Så gik høsten i gang på Egedesgård. I år er vi startet meget tidligt (29. juni) med at høste engrapgræs-sorten Geronimo. Geronimo er en spildsom engrapgræs, det vil sige frøene har en tendens til at falde af når afgrøden bliver moden, og vind og vejr rusker i stråene. Normalt ville de fleste vælge at skårlægge afgrøden, og lade den vejre en uges tid inden den høstes, men inspireret af andre avleres succes med direkte høst, og for at undgå skårlægning forud for en vejrudsigt med mange dages regn, valgte vi prøve med tidlig direkte høst. Som en ikke særlig erfaren engrapgræs-avler, bliver det spændende at følge projektet, da der er flere risikomomenter, jeg nævne nogle:
1) Det kan være vanskeligt at høste direkte uden stort spild i halmen.
2) Spireevne på de forholdsvis umodne frø kan blive ødelagt ved tærskningen.
3) Den våde råvare kan blive ødelagt på lageret hvis den ikke nedtørres korrekt.
4) Spildet i den stående afgrøde kan blive meget stort inden høstdagene er fundet.
5) Jeg kan blive tvunget til at skårlægge senere med stort spild til følge.

Fangst af hvedegalmyg

Lars O. skriver den 14. juni, at fangsten af hvedegalmyg i de to fælder i 2. års Mariboss vinterhvede har været begrænset, og at hvede efterhånden er så langt fremme i sin udvikling, at de ikke længere kan gøre skade. Med baggrund i min svampestrategi vælger jeg at sprøjte hveden den 21. juni, hvor fælderne bliver indsamlet. Det viser sig, som det fremgår af billedet, at der i mellemtiden har været en stor indflyvning af galmyg (de små gule). Som tidligere beskrevet kan der være store lokale forskelle på størrelsen af skadedyrsangrebene, og tidsmæssige forskydninger. Vi oplever af og til, at skadedyrene kommer senere eller slet ikke på Stevns, sandsynligvis på grund af halvøens nærhed til havet.

Vi har været ude og udføre den sidste svampesprøjtning i vinterhveden, hvor vi også havde lidt pyrethroid med mod lus. Generelt er min vinterhvede rimelig sund, uden svampeangreb på de tre øverste blade, og et letter skadet 4. blad. Efterhånden som afgrøde vokser til, vil de nederste blade få mindre og mindre betydning for fotosyntesen, og vil med tiden falde af planten efterhånden som den bliver moden. Jeg har ikke fundet lus oppe i aksene, men finder dem i moderate forekomster nede på strået. Lusene vil hurtigt kunne opformere sig til et problem i gunstigt sommervejr, hvorfor vi bekæmper dem nu med en lille dosering. Vi kørte forholdsvis langsomt, 7,5 km/t, og med meget vand, 175 liter/ha, for at sikre god nedtrængning og dækning af afgrøden.

Besøg fra Frankrig

Vi har haft besøg fra Frankrig, det var "sjovt"... Jeg var totalt uforberedt, chaufføren var skide sur og parat til at forlade selskabet, og tolken synes egentlig han bare skulle skride, og så tolkede hun ærlig talt ikke særlig objektivt, når det kom til diskussion om biodiversitet og landbrug. Jeg håber franskmændene trods alt fik noget ud af besøget. Jeg fornemmede klart, at det var folk som ønskede et konkret udbytte af besøget, men tolkning og manglende dialog forud, gjorde det til en udfordring.

Besøg fra Høng Landbrugsskole

Vi har haft besøg fra Høng Landbrugsskole, hvor vi viste bedriften frem og fik en snak om avl, maskiner og ikke mindst IPM. Det var dejligt at møde fremtidens landmænd, og diskutere landbrug med dem. I gruppen blev der blandt andet snakket om forholdet mellem IPM og økologi, hvilket er yderst interessant i forhold til forbrugere og miljø - dog var det tydeligt, at økologi ikke var den foretrukne driftsform blandt eleverne.

Gødningsfejl i rajgræsset

De danske avlere af almindelig rajgræs har ikke kunnet hæve udbytterne i takt med de udenlandske konkurrenter, hvorfor der i disse år er stor fokus på bedre udnyttelse af udbyttepotentialet. Alle dyrkningsparametrene er op til overvejelse, hvor man blandt andet undersøger vigtigheden af at afgrøden bliver stående frem til høst. Vi er desværre kommet til at fordele gødningen lidt skævt, således at marken er blevet gødet mindre ved plejesporene. Det ses nu ved at afgrøden er mindre grøn hvor den ikke har fået så meget kvalstof, men også ved at den er begyndt at gå i leje der hvor den har fået ekstra kvælstof. Det er ikke ualmindeligt at rajgræsset går i leje på nuværende tidspunkt, men vi havde håbet på, at den vækstregulering vi udførte tidligere på sæsonen, havde kunnet holde den stående i længere tid.

Næste års hvidkløver

Som jeg tidligere har beskrevet, står dette års hvidkløver i en meget tynd bestand. Jeg tror det skyldes en kombination af dårlig etablering i et tørt såbed, en meget kraftig dækafgrøde (vårbyg), og angreb af kløversnudebiller og bladrandbiller lige inden høst af dæksæden, som spiste godt af den i forvejen tynde bestand.

Som det ses på billedet, står næste års hvidkløver, og de efterfølgende års engrapgræs, godt i dæksæden på nuværende tidspunkt. En god start er utrolig vigtig i forhold til at opnå et godt resultat, men jeg er dog lidt bekymret for at vårbyggen ser ud til at blive meget kraftig.

Svampesprøjtning i vinterhvede

Den 31. maj udførte vi den første svampesprøjtning i vinterhveden, hvor fanebladet efterhånden er fuldt udviklet. Lars Olsen har tidligere beskrevet valget af tidspunkt, middel og dosering, hvorfor jeg kort vil beskrive teknikken. Ved den første svampesprøjtning vil man gerne have sprøjtevæsken til at trænge ned i afgrøden, hvorfor det er vigtigt at bruge en lidt større vandmængde og køre med lidt lavere hastighed end sprøjtninger hvor nedtrængningen ikke er så vigtig. Som det ses på billedet, har vi en luftpose på sprøjtebommen, som skaber en luftstrøm der presser de smådråber ned i afgrøden.

Afpudsning af hvidkløver

Den 31. maj afpudsede vi hvidkløveren, som det ses på videoen. Afpudsningen skal ske inden hvidkløveren sætter de første hoveder, og det er ved at være sidste udkald nu. Der er flere grunde til afpudsningen, hvor man blandt andet forsøger at styre bladmassen. Hvis den vegetative vækst er meget kraftig kan det medføre at blomsterstænglerne går i leje i den fugtige bladmasse, hvorved der er risiko for at frøene spirer inden høst.

I år er hvidkløveren meget åben og der mangler planter på store dele af arealet. Det har både givet plads til ukrudt, og den engrapgræs som er sået sammen med hvidkløveren. Vi udfører afpudsningen for at hæmme denne vækst, og dermed give plads og lys til at hvidkløveren kan brede sig med sine overjordiske udløbere. Hvis hvidkløveren har gunstige forhold med tilstrækkelig vand og bar jord som udløberne kan sætte rødder i, vil den kunne brede sig betrageteligt fra nu og frem mod høst.

Som en "bi-ting" for vi også fjernet de mange frøstængler fra engrapgræsset, som angiveligt skulle kunne genere biernes bestøvningsarbejde.

Rapsen i fuld blomst

Vi har tidligere skrevet en del om rapsen - den 22. maj så den ud som på billedet. Jeg er glad for at jeg ikke pløjede den op.

Som det ses i forgrunden af billedet, er der områder hvor rapsen er væk, men som helhed har de planter som overlevede vinteren busket sig godt, og jeg er optimistisk omkring opnåelse af et hæderligt udbytte.

Tømning af lager

Vi har den seneste tid været i gang med at tømme laderne for sidste års høst. Afgrøderne skal helst fjernes i rimelig tid inden den nye høst, dels fordi vi kun har plads til avlen fra et enkelt år, og dels fordi vi så har lejlighed til at gøre lageret rent. Det er vigtigt med god hygiejne i lageret for at sikre at der ikke sker en kvalitetsforringelse under lagringen.