onsdag den 29. juni 2011

Høst af engrapgræs

Så gik høsten i gang på Egedesgård. I år er vi startet meget tidligt (29. juni) med at høste engrapgræs-sorten Geronimo. Geronimo er en spildsom engrapgræs, det vil sige frøene har en tendens til at falde af når afgrøden bliver moden, og vind og vejr rusker i stråene. Normalt ville de fleste vælge at skårlægge afgrøden, og lade den vejre en uges tid inden den høstes, men inspireret af andre avleres succes med direkte høst, og for at undgå skårlægning forud for en vejrudsigt med mange dages regn, valgte vi prøve med tidlig direkte høst. Som en ikke særlig erfaren engrapgræs-avler, bliver det spændende at følge projektet, da der er flere risikomomenter, jeg nævne nogle:
1) Det kan være vanskeligt at høste direkte uden stort spild i halmen.
2) Spireevne på de forholdsvis umodne frø kan blive ødelagt ved tærskningen.
3) Den våde råvare kan blive ødelagt på lageret hvis den ikke nedtørres korrekt.
4) Spildet i den stående afgrøde kan blive meget stort inden høstdagene er fundet.
5) Jeg kan blive tvunget til at skårlægge senere med stort spild til følge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar