onsdag den 29. juni 2011

Engrapgræs som SLUT 2010 og START 2011

Her på bedriften er vi i den meget usædvanlige situation, at vi sluttede sidste års høst med en sildig (sen) og ikke spildsom engrapgræs af sorten Evora, som på grund af dårligt vejr og manglende høstkapacitet blevet høstet meget sent den 3.-6. september 2010, og vi starter dette års høst meget tidligt den 29. juni 2011 med en tidlig og spildsom engrapgræs af sorten Geronimo. Sidste år gik det godt med et resultat over middel, og dette år vil vi først kende resultatet af vores beslutninger når afgrøden er afleveret og renset en gang i det nye år. I begge tilfælde blev engrapgræsset høstet direkte med 0,7 til 1,3 km/t. I 2010 var afgrøden gået i leje og gennemgroet af bundgræs, hvorfor den var blevet nedvisnet med Glyphosat. I år høstes den foreløbig som det ses på filmen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar