Såbed og gødning

I denne uge har vi været i gang med at pløje det sidste og forberede såbedet til vårbyg.

Det er tydeligt at se forskel på de forskellige pløjetidspunkter. Det som blev pløjet i efterår/vinter smuldre fint og såbedt er ensartet. Det forårspløjede smuldre ikke til samme fine struktur, specielt er det meget knoldet hvor jorden er leret eller har været våd ved pløjningen. Yderligere har jorden ikke fordelt sig på samme måde ned mellem pløjefurerne, hvorved såbedt bliver uensartet. Det sidste vi har pløjet, som var tørt, blev faktisk bedre end det vi pløjede for en måned siden.

Vårbyg skal sås tidlig, men såbedet må ikke være for koldt og vådt. Der blev sået rundt omkring på Stevns, hvor forholdene var gode, men vi nåede desværre ikke at komme i gang inden det blev regnvejr.

Vi har brugt tiden på at såbedsharve og sprede gødning, så vi nu er klar til at så. Det er stadig tidligt i sæsonen, men det er vigtigt at næste chance udnyttes optimalt. Jeg håber regnen vil hjælpe med til at gøre såbedet mere ensartet, og det gode vejr i weekenden vil give en bedre jordtemperatur, hvilket forhåbentlig vil give en hurtig og ensartet fremspiring.

Når vi nu alligevel var i gang med at sprede gødning forud for vårbyg, valgte vi samtidig at gøde græsset færdig. Vi kørte første gang i starten af marts, men da der stadig var frost i jorden, kørte vi med en mindre mængde end vi plejer. Nu er græsset i god vækst, hvorfor vi har færdiggødsket.

Vinterhvede og rapsen fik også gødning i starten af marts, og skal snart have igen, men jeg venter til vi er færdig med at så vårbyg. Til den tid vil jeg også have omsået eventuelle udvintrede arealer, som så vil kunne få gavn af gødningen med det samme.

Ansøgninger til GHI & EHA

Så er gødningsregnskabet for perioden 2009-2010 sendt af sted, og det er arealstøtte- ansøgningen for perioden 2010-2011 også.

Dejligt at have det på plads, nu hvor jeg har hørt rygter om, at der er begynder at komme liv i såmaskinerne her på Stevns.

Vi er i gang med at gøre sågrej m.m. klar, så vi kan rykke så snart forholdene bliver til det.

Lige et lille udpluk af opgaverne i april:
1) samle de sidste sten på vinterhveden.
2) tromle hvidkløver med cementtromle.
3) sprøjte den del af vinterhveden som ikke blev sprøjtet i efteråret.
4) sprøjte mod kamiller i raps.
5) randsprøjte enkelte steder mod gold hejre i vinterhveden.
6) sprede gødning på raps, frøgræs og vinterhvede.
7) pløje det sidste forud for vårbyg.
8) såbedsharve, gøde og så vårbyg med udlæg.
9) tromle og samle sten på vårbyg.

Skal hvidkløveren have en chance

Lars Olsen skriver godt nok at hvidkløver- og engrapgræsudlægget ser ud til at kommer fint, hvilket også er rigtigt, men der mangler stadig en del hvidkløver pga. en dårlig etablering. Jeg har været i tvivl om marken skal blive liggende, men hvis kløveren får gunstige vejrforhold i foråret så kan den måske rette sig til en hæderlig afgrøde. Jeg er nok tilbøjelig til at tage en ekstra chance med kløveren, da jeg tror på, at der kan blive en god engrapgræs efterfølgende - engrapgræsset er sået sammen med kløveren, men har klaret sig langt bedre…

Oversvømmelse

Det er rigtigt at noget af hvidkløver- og engrapgræsudlægget er gået til pga. oversvømmelse, som sandsynligvis skyldtes rødder i en rørledning tilhørende Kommunen. Desværre tog det nogen tid at identificere problemet, da der jo som bekendt stod vand alle vegne, men det ser ud til at det er lykkedes at løse det midlertidigt - jeg kunne dog godt tænke mig, at Kommunen skifter rørene over en strækning på 50 meter. Det bliver spændende at se om jeg kan overtale dem til det…

Billedet er fra vinterens sprøjtning med reglone i engrapgræs, som det ses var der områder i marken som var oversvømmet, hvor sprøjtningen derfor blev udsat til senere.

Skal rapsen have lov til at blive liggende

Det bliver spændende at følge rapsen, min konsulent Lars Olsen siger rapsen nok skal overleve, og min bror, som også er landmand, siger jeg godt kan finde stubharven frem... Jeg tror den overlever! Derfor har jeg sprøjtet den med Kerb - jeg havde jo købt midlet på dispensation, og jeg skulle jo også have afprøvet de nyindkøbte kulfiltre til kabinen på sprøjtetraktoren!!! Spøg til side, som udgangspunkt skal der meget til at så en afgrøde om, og da jeg på nuværende tidspunkt allerede har solgt både raps og vårbyg høst 2011, kan jeg lave regnestykket - hvis rapsen giver mere end 3.000 kg. pr. ha., så skal den blive liggende...

Strategisk er jeg dog tilbøjelig til at fortryde Kerb-sprøjtningen, da gevinsten aldrig vil kunne opveje den potentielle risiko jeg har påtaget mig, når jeg ikke længere kan så korn, hvis jeg bliver tvunget til at så om...

Pløjning i efterår / forår

I år skulle vi vinterpløje 92 ha, hvilket normalt ikke burde give anledning til problemer. Vi pløjer med en 9 furet Kverneland PW100 plov, som dels er tung at trække, og dels vanskelig at pløje forager med, hvorfor vi helst ikke kører når forholdene er for våde. I år gik det sådan, at vi kørte ud flere gange, men kørte hjem igen i håbet om bedre forhold senere - de kom bare aldrig. Nu har vi taget de bagerste 3 furer af kærren, og fik et par gode pløjedage i starten af februar. Set i bakspejlet burde vi have delt ploven noget tidligere, og kørt selv om det var vådt, og endelig burde vi have kørt om natten - så var vi blevet færdige i februar. På nuværende tidspunkt mangler vi ca. 20 ha. Vi har tidligere pløjet frem til sidst i februar med godt resultat, så hvor går grænsen egentlig??

Jeg har valgt en delt strategi. Vi pløjer de marker som skal have vårbyg med udlæg af rødsvingel, fordi jorden her falder nogen lunde, og så håber jeg vejret vil være med mig, således at jorden ikke tørre helt ud inden vi kan så. Vi pløjer ikke efter rødsvingel, som har ligget som efterafgrøde, da jeg føler mig helt sikker på, at jorden vil tørre ud så snart rødsvinglen bliver vendt rundt og effektivt afbryder forbindelsen til underjorden.

Har rapsen overlevet ?

Om eftermiddagen den 18. marts mødte jeg op hos Lars K, og vi skulle ud på årets første markbesøg. Hovedformålet var at tilse rapsen efter den hårde vinter, hvor rigtig mange marker har set skidt ud efter barfrost i februar.

Fra vejen lignede marken de fleste andre i området - ikke noget grønt overhovedet at se. Alle planter var gule og klasket helt sammen, og da vi trådte ind i marken, blev vi mødt med en svag lugt af råden kål. Planterne var fint fordelt over hele marken, og efterårets sprøjtninger skal formentlig kun følges op med en randsprøjtning mod kamiller


Marken var behandlet med Kerb, så alternativet til en død vinterrapsmark er vårraps, ærter, majs eller kartofler.

Vi gik et stykke ind i marken og og hev planter op. De sad godt fast, hvilket er et rigtig godt tegn. Desuden fulgte der et flot rodnet med op som var ca. 10-15 cm langt med hvide friske rodspidser. En gennemskæring af en plante viste også, at planterne absolut ikke var døde.

Hjerteskudet var frisk grønt, og med den vejrprognose der er for starten af den kommende uge, vil der højst sandsynligt snart kunne ses et grønt skær over marken.

Marken er blevet gødet med ca. 35 kgN/ha i starten af marts måned, hvilket den nu nyder godt af.

På vores videre vej rundt stoppede vi bl.a. ved marken med hvidkløver og engrapgræs, som var lagt ud i vårbyg sidste år. Umiddelbart så det ud til, at både hvidkløver og engrapsgræsset kommer fint. Der har dog været nogle områder på marken, som har stået under vand i en længere periode pga. stoppede dræn - men hvem kender ikke til det? Den kommende tid må vise, om afgrøderne har kunnet klare mosten.

Dette er det første indlæg af mange i løbet af den kommende vækstsæson. Jeg er planteavlskonsulent for Lars Korsholm Hansen og jeg vil igennem vækstsæsonen komme med indlæg om de udfordringer og beslutninger vi står overfor.

I dag har jeg aftalt det første markbesøg hos Lars K, som bliver på fredag og i den forbindelse fortalte Lars K, at han var igang med at pløje noget stubjord. Lars var ikke særlig tilfreds med pløjningen som kunne lade sig gøre indtil ca. kl. 10 om formiddagen hvorefter det blev for smattet at køre.

Vi talte om ulemperne ved at pløje nu og jeg gjorde opmærksom på at den meget våde jord, som er en JB7, ville kunne blive rigtig svær at få lavet til et godt såbed når jorden tørrer op. Lars overvejer nu at vente med at pløje til umiddelbart før såning