onsdag den 16. marts 2011

Dette er det første indlæg af mange i løbet af den kommende vækstsæson. Jeg er planteavlskonsulent for Lars Korsholm Hansen og jeg vil igennem vækstsæsonen komme med indlæg om de udfordringer og beslutninger vi står overfor.

I dag har jeg aftalt det første markbesøg hos Lars K, som bliver på fredag og i den forbindelse fortalte Lars K, at han var igang med at pløje noget stubjord. Lars var ikke særlig tilfreds med pløjningen som kunne lade sig gøre indtil ca. kl. 10 om formiddagen hvorefter det blev for smattet at køre.

Vi talte om ulemperne ved at pløje nu og jeg gjorde opmærksom på at den meget våde jord, som er en JB7, ville kunne blive rigtig svær at få lavet til et godt såbed når jorden tørrer op. Lars overvejer nu at vente med at pløje til umiddelbart før såning

Ingen kommentarer:

Send en kommentar