Færdig med handelsgødning

Vi har kørt det sidste gødning ud, så nu håber vi på snarlig regn, så gødningen kan komme til at virke. Foråret har været tørt, og vinterhveden begynder at vi tegn på stress.

En af mine hvedemarker har en meget lys farve og gule bladspidser. Det ligner ikke de klassiske symptomer på manganmangel, som ville være det mest oplagte, men er sandsynligvis en kombination af flere stressfaktorer.

Det handler ikke "KUN" om at køre lige

Når vi kører lige er det ikke "kun" fordi det ser ordentlig ud, det er også fordi det er selve ånden bag forsøget på at lave en ensartet afgrødeetablering.

Med en ensartet etablering søger vi at give afgrøde bedst mulig afsæt for at kunne konkurrere med ukrudtet om lys og næringsstoffer, give et ensartet svampe- og skadedyrtryk, og i sidste ende en ensartet modning og kvalitet.

Ensartetheden er vigtigt i forhold til pasningen, da vi normalt vælger at passe marken ud fra et kvalificeret gennemsnit. Problemet er bare, at alting varierer, eksempelvis:

-Klima, hvor svampe kan have bedre vilkår langs skel og skove,
-Jordstruktur, hvor næringsstofferne og deres tilgængeligheden varierer (se billede).
-Ukrudtsflora, hvor artssammensætningen og antal kan være væsentlig forskellig.
-Skadedyrsfauna, hvor angreb kan være større langs skel hvor overvintring har fundet sted.

Når nu vi har valgt at bruge pesticider

Når vi vælger at bruge pesticider, er det vigtigt at vi også "høster" fordelene - det vil sige bedre kvalitet og højere udbytte.

IPM-projektet går netop ud på, at tilvejebringe værktøjer til at bedst muligt sikre, at brugen af pesticider er afstemt med behov i forhold til opnåelse af tilfredsstillende udbytte og kvalitet.

Når vi eksempelvis udføre en ukrudtssprøjtning, har vi forinden vurderet ukrudtsbestanden, og på baggrund af tidligere omtalte variationer, vælger vi tidspunkt, midler og dosering hvor vi opnår bedst mulig effekt. Til dette bruger vi blandt andet et unikt dansk system kaldet Planteværn Online. Planteværn Online giver for eksempel en effekttabel som vis på billedet. Det fremgår af tabellen hvilken effekt hver komponent (middel) har på det pågældende ukrudt med den pågældende størrelse, samt summen af kombinationen.

Bekæmpelsen af ukrudtet er altså ikke fuldstændig, og effekt kan også afhænge af andre faktorer end dosering, som for eksempel sprøjteteknink og vejr. Pa billedet ses 2 planter af almindelig rapgræs i en engrapgræs-mark. Planten til højre er gået ud, og planten til venstre er tilsyneladende upåvirket - her ser det altså ud til, at effekten har været 50%????

Etablering og tromling

Vi tromler vårafgrøderne af flere grunde. Det oplagte formål er nedtrykning af sten, således at de ikke giver skader på høstmaskinerne, men der er andre, og langt mere interessante formål.

En god etablering af afgrøden er vigtig, og i den forbindelse skal frøet have tilpas med vand, varme og luft. Det søger man at blandt andet at opnå ved at lægge frøet på en hård bund, hvor jorden under frøet er fugtig, og dække det til med at tilpas løst og luftigt lag jord.

Den hårde bund hænger sammen med jordens evne til at suge vand op nedefra (som en svamp), men kræver at jorden ikke er for porøs. Her kan tromlen være med til at genetablere denne evne efter en dyb pløjning eller harvning.

Hvis jordstrukturen over frøet er knoldet, kan tromlen være med til findele jorden lidt bedre, og trykke den sammen om frøet, som derved får bedre kontakt til jorden. Samtidig vil den ændrede struktur normalt være bedre til at holde frøet fugtigt.

I højre side af billedet blev såarbejdet afbrudt af regnvejr, som tildels har den samme effekt som tromling, hvor regnen trykker jorden sammen om frøet og lukker overfladen af, så fordampningen bliver mindre. Til venstre har vi brudt denne overflade med tromlen - vi valgte at undlade at tromle efter regnen.

Det er med tromlen, som med mange af de andre ting vi foretager os i marken, at det både kan være for lidt eller for meget...

Flere "fremmede græsser" i engrapgræsset

Hundegræs er særlig problematisk i engrapgræs. Frøet har samme størrelse, hvorved det er vanskeligt at frarense, og som det ses på billedet, vil en køber af engrapgræs hurtigt indse, at det er forurenet med hundegræs, som er meget større og har en anden farve. Her er det yderst vigtigt at komme forbi med rygsprøjten, da min leveringskontrakt kræver nultolerance.

Kvik-græs kan opformeres ved underjordiske udløbere og frø. Derfor ser det ofte ud som på billedet, hvor kvikken står i sammenhængende øer. Kvik konkurrerer med engrapgræsset om lys og næringsstoffer, men da frøet er større kan det frarenses med et lille ekstra svind til følge. Kvikken burde havde været bekæmpet i sædskiftet forud for engrapgræsset.

Glimmerbøsserne havde ikke fri i påsken

Normalt bliver det ikke til mange fridage i Påsken, og jeg håbede på, at glimmerbøsserne også ville holde lidt fri - men sådan gik det selvfølgelig ikke...

De sidste par år har der ikke været særlig mange glimmerbøsser i mine rapsmarker, sandsynligvis fordi foråret er forholdsvis koldt på Stevns, som er omgivet af vinterkoldt vand på tre sider. Men inden påske var skadetærsklen, det vil sige der hvor en sprøjtning kan betale sig, tæt på de vejledende 3 glimmerbøsser pr. plante.

Jeg fulgte udviklingen over påsken, hvor det varme vejr gjorde, at der hurtigt kunne tælles mere end 3 pr. plante.

Kamiller skal ofte bekæmpes i raps, hvor de kan opformere meget frø og give høstbesvær. Vi valgte derfor at sprøjte markens yderste omgang mod kamiller, samtidig med sprøjtningen mod glimmerbøsser. Jeg har vurderet ukrudtstrykket inden i marken som uproblematisk.

Fælder i engrapgræs

Under "3. markbesøg" omtaler Lars Olsen fælder til galmyg i engrapgræsset. På billedet ses en fælde, som er en bakke med vand, i min engrapgræs af DLF-sorten Geronimo. Her på bedriften har vi tidligere dyrket engrapgræs af sorten Compact, hvor udbyttet har varieret voldsomt, og dette uden umiddelbar sammenhæng med variation i udbytterne hos andre avlere i området. Mistanken gik den gang på angreb af galmyg. Der findes ikke på nuværende tidspunkt sikker viden om sammenhængen mellem fangst af galmyg og udbytte, men der arbejdes på indsamling af data til opbygning af et varslingssystem.

Færdig med såning

Vi er blevet færdig med såning, hvor vi afsluttede med såning af vårbyg-sorten Propino (høstes 2011) med udlæg af hvidkløver-sorten Rivendel (høstes 2012) og engrapgræs-sorten Evora (høstes 2013,2014,?). Propino er en maltbygsort som jeg har i fremavl, altså til næste års såsæd. Havde jeg haft muligheden for at vælge en anden sort til fremavl, ville jeg ikke vælge en forholdsvis langstrået sort som denne til mine udlægsmarker. En langstrået sort skygger mere for udlægget og øger risikoen for lejesæd, som vil kunne ødelægge den efterfølgende hvidkløver og engrapgræs. Havde jeg valgt en kort- og stivstrået vårbyg, ville jeg undlade at vækstregulere. I den nuværende situation vil jeg nok vælge at vækstregulere udlægsmarkerne, og undlade at vækstregulere markerne uden udlæg.

Stensamling

Nu kunne vi ikke vente længere, det er ved at være sidste udkald til at samle sten i vinterhveden, inden længe vil den have busket sig så meget, at det bliver vanskeligt at se stenene. De fleste har nok allerede udført opgaven på nuværende tidspunkt, men vi har haft en tendens til at skubbe den "knap så sjove" opgave foran os. Det er vigtigt at få samlet stenene, da de kan være årsag til alvorlig haveri af mejetærsker og halmpresser. Til næste år har vi forhåbentlig lært, at ikke gemme denne opgave til den travle forårsperiode...

Tromling af hvidkløver

Hvidkløveren skal tromles i det tidlige forår, hvor jorden stadig er blød, så sten og ujævnheder kan trykkes ned. Tromlingen udføres for at undgå problemer ved skårlægning og tærskning, hvor redskaberne går meget tæt på jorden.

Som nævnt tidligere er den ene af mine to traktorer på værksted for tiden, men når jeg af og til mangler en ekstra traktor plejer jeg at kunne låne - denne gang blev det et Ford-klenodie, en TW25 fra 1989, fantastisk traktor med støv og larm i kabinen og en liflig duft af afbrændt motorolie. De gamle dæk havde nok ikke rigtig godt af at vi lukkede det meste af luften ud, men opgaven blev udført på en dag, og vi er videre til næste opgave.

3. markbesøg Vårbyg

Den 19. april var vi på årets tredje tur rundt i markerne. Det var mest for at se hvordan såbedet til vårbyggen var blevet. En del af markerne var forårspløjede og Lars var hurtig til at få det jævnet af da det var tørret op, så de værste knolde blev slået i stykker. Behandlingen har også virket som et falsk såbed, da markerne lå urørte i et par uger inden der blev kørt direkte på med såsættet. Lars har i et tidligere indlæg skrevet at markerne er blevet tromlet umiddelbart efter såning, hvilket har været en rigtig god ide for at slå de største jordknolde i stykker, bevare jordfugten og sikre en god ensartet fremspiring af afgrøden. En god ensartet fremspiret afgrøde sikre en god konkurrence forhold overfor ukrudt.

På billedet herover ses nyfremspiret vårbyg i en forårspløjet mark efter rødsvingel. Der ligger lidt gamle græstotter på marken men rødsvinglen er død og alt i alt er det blevet et godt resultat.

Vinterhvede

Vi var også forbi 4 vinterhvedemarker for at se om det var tid til ukrudssprøjtning. Vi kunne konstatere at der stadig ikke er kommet meget ukrudt frem og det meste af det der er, står med meget små kimblade. Vi har besluttet at udsætte sprøjtningen til engang efter påske. Det jeg er mest bange for hvis vi sprøjter nu er at vi skal ud en gang til. Hvis vi sprøjter lidt senere er det med en forventning om at hveden til den tid vil kunne lukke af for yderligere fremspiring af ukrudt. En enkelt mark skal sprøjtes nu og det er den vi tidligere har omtalt med rajgræs i. Vi kunne se at der nu er spiret endnu mere græs frem fra tørkesprejker i jorden.

Vinterrapsen lægger fra land

Pga. problemer med den ene traktor har Lars ikke fået sprøjtet noget siden sidste markbesøg og nu explodere rapsens vækst og Galera er udsolgt. I påsken har vi aftalt at der køres med 0,7 l Matrigon i forpløjningen hvis det fine vejr og høje temperatur holder. Vi fandt desuden glimmerbøsser i marken ikke i de mindste planter, men i de lidt større kunne der godt side 2-3 biller. Lars vil holde øje med udviklingen og hvis han finder mere end 2-3 pr. plante skal der sprøjtes med 0,2 l Biscaya. Jeg forventer at vi i de næste uges tid vil se stadig flere glimmerbøsser pga. af det gode vejr.

Som Lars har skrevet i et tidligere indlæg så er frømarkerne gået igennem med DLF konsulenten og det er ved at være tid at køre Primus med tokimbladet ukrudt i de marker. Galmyg i engrapsgræsset er der endnu ikke fanget nogen af i de fælder der at er sat op. Med den vejrprognose der er for den kommende tid forventes at flyvningen vil starte i starte i starten af maj og toppe 10 dage senere. Efter påske er det så tid til at give den sidste gødningstildeling til alle hvedemarkerne.

Håndlugning i frøgræs m.m.

Jeg har været rundt og kigge i mine frøgræsser sammen med min konsulent fra DLF Trifolium.

Hvidkløveren er lidt tynd på steder, men udfra det generelle indtryk har vi valgt at lade den ligge til høst - generelt må jeg sige, at jeg har svært ved at opgive mine afgrøder, når nu vi har lagt en del arbejde og penge. Den skal tromles snarest..

Hundegræsset og det almindelige rajgræs skal sprøjtes mod specielt store kamiller, men selvfølgelig også andet tokimbladet ukrudt.

I det almindelige rajgræs, som er en "lav" plænetype, har jeg på et lille areal på ca. 100 m2 en forurening med en anden og lidt større græs, som det ses på billede nr. 1. Det er svært at sige hvor forureningen kommer fra, eksempelvis såsæd, maskiner, tidligere afgrøder, dårlig pløjning m.m., men det ligner mest en italiensk rajgræs som muligvis godt kunne være spildfrø fra en afgrøde dyrket på arealet i 2003. Dem vil vi se at få fjernet med en håndsprøjte nu hvor de er nemme at kende i forhold til afgrøden - det er jo ikke sikert det bliver ved med at være nemt at se forskel..

Som det ses på billede nr. 2 , har vi et tilsvarende problem med forurening af almindelig rapgræs (de to lysegrønne tuer midt i billedet) i engrapgræsset. Heldigvis er det også her et begrænset område på 100x100 meter hvor det er specielt slemt - her vil vi også hygge os lidt med en håndsprøjte en solskinsdag.


I engrapgræsset har der også været meget 1-årig rapgræs, men det har vi heldigvis fået fjernet det meste af med vinterens Reglone-sprøjtning. På billede nr. 3 ses en sprøjtemist, hvor sprøjtebommen ikke har nået helt sammen mellem to sprøjtespor. Det 1. årig rapgræs er på nuværende tidspunkt lidt mindre og lidt lysere end engrapgræsset, hvor det almindelig rapgræs på nuværende tidspunkt var lidt højere og lysere. Problemet med 1-årig rapgræs var så omfattende, at vi uden Reglone-sprøjtningen ikke ville have kunnet håndluge/-sprøjte os ud af det.

Såning

Såningen er ved at være afsluttet, desværre nåede vi ikke de sidste 10 hektar inden regnen, det ville ellers havde været dejligt at være færdig.

Som det ses på billedet, kan det være svært at lave et fint såbed i forårspløjet Stevns-jord, sådan en jordstruktur kan næppe holde på fugten, og slet ikke give grobund for et lille græsfrø.

Men vi har tromlet lige efter såmaskinen, og så var vi jo heldige med en masse regn efterfølgende, hvor jeg allerede nu kan se, at knoldene er blevet mere findelt - vi håber på at forårsvejret snart vil gøre arbejdet færdigt.

Heldigvis, eller desværre, alt efter anskuelse, medførte opholdet i såarbejdet, at vi opdagede et defekt forhjulsleje på såtraktoren. Det betyder, at vi skal stille om, så vi sår færdig med den store traktor, som vi ellers har såbedsharvet, tromlet og gødet med under såarbejdet.

Vi burde jo nok havde sået færdig her i weekenden, da udsat såning giver udbyttetab og nedsat modstandsdygtighed overfor sygdomme. Den store traktor er en del tungere, og da halvdelen af det areal som vi mangler at så er forager, hvor vi køre meget i forbindelse med vending, har jeg valgt at spare overtidsbetaling, skåne jordstrukturen og ikke mindst holde fri... Da såtraktoren er den eneste af de to traktorer som kan køre med sprøjten, skal den straks i gang med sprøjtearbejdet når den kommer tilbage fra mekaniker.

2. markbesøg: Raps

Vinterraps

I går tirsdag kørte vi en tur rundt og kiggede i raps- og vinterhvedemarkerne. Vores første stop var rapsmarken som vi også kiggede på for 1½ uge siden og nu kan vi tydelig se at der er liv i det meste af marken. Vi kunne dog også konstatere,

at der er områder hvor der ikke kommer meget raps, desværre.Inde i marken var afgrøden pæn ren for ukrudt og der er ikke behov for yderligere ukrudtbekæmpelse her. Derimod skal forpløjningen have en gang Galera ligeså snart vejret tillader det, kamillerne er allerede blevet store. Min anbefaling er at

køre med 0,3 l/ha + 0,3 PG26N pga. kamillernes størrelse.

Vi kørte videre til 3 andre raps marker der ligger ude ved kysten. De var længere fremme og havde en bedre størrelse inden vinteren satte ind og det kan også ses her i foråret. Disse marker er ligeledes pæne rene indeni, men skal have en randbehandling mod kamiller. Ellers vil vi se tiden an og løbende vurdere hvor stor en indsats, der skal lægges yderligere i disse marker. Pt. ser udbytte potentialet ikke for lovende ud, men kan der hentes små 3 tons/ha i snit er det ok.

Vinterhvede

Vinterhvedemarkerne var vi også rundt i. Generelt har der været god overvintring af vintersædsmarkerne på Stevns og dette er også tilfældet med Lars´.

Alle markerne er sået sidst i september og starten af oktober. De marker som nåede at blive sprøjtet i efteråret fik 2l Boxer, 0,04l DFF og 0,2l Briotril.

Generelt fandt vi ikke voldsomt meget ukrudt hverken i de sprøjtede og usprøjtede marker og det meste var nyfremspiret her i foråret. I et par marker fandt vi enkelte forholdsvis store vedbendærenpris, burresnerre og fuglegræs og de var ikke sprøjtet i efteråret.

På billedet her ved siden af ses nyfremspiret pileurt og hvad jeg tror er en ærenpris, måske andre bedre kan se hvad det er ?

Generelt er det min vurdering, at det endnu er for tidligt at sprøjte hvedemarkerne. Dels er der endnu ikke spiret meget ukrudt frem og dels er temperaturen stadig lidt lav til de midler vi vil bruge. Umiddelbart vil jeg tro at løsningen bliver Starane XL i de fleste marker. Efter næste markbesøg vil jeg udfra de ukrudtarter vi finder se hvad Planteværn online vil foreslå.

I en enkelt mark, som ikke var efterårsbehandlet, fandt vi rajgræs og set i bakspejlet burde den have været prioriteret op så den blev behandlet i efteråret. Vi burde have forudset det, da der for 2 år siden var rajgræs i marken som havde spildt meget inden høst. Hvis vi får lidt højere temperatur hen mod weekenden vil vi forsøge med 0,03 l Hussar til at få det ryddet væk .

Min erfaring siger at bliver rajgræsset for voldsomt er det svært at sprøjte væk senere. Med en tidlig sprøjtning nu, så slipper vi nok ikke for at følge op senere mod nyfremspiret ukrudt.

Opsumeringen på markbesøget er, at der skal sprøjtes i rapsen mod kamiller i forpløjningen. En enkelt hvedemark skal have hussar mod rajgræs. Og ellers er der fuld gang i gødningssprederen. I alle marker hvor der skal være vårbyg er der lavet falsk såbed og tildelt gødning så de er klar til at blive sået. Raps og hvede skal også have 2. gang gødning nu, så der er nok at tage fat på når vejret tillader det.