torsdag den 28. april 2011

Det handler ikke "KUN" om at køre lige

Når vi kører lige er det ikke "kun" fordi det ser ordentlig ud, det er også fordi det er selve ånden bag forsøget på at lave en ensartet afgrødeetablering.

Med en ensartet etablering søger vi at give afgrøde bedst mulig afsæt for at kunne konkurrere med ukrudtet om lys og næringsstoffer, give et ensartet svampe- og skadedyrtryk, og i sidste ende en ensartet modning og kvalitet.

Ensartetheden er vigtigt i forhold til pasningen, da vi normalt vælger at passe marken ud fra et kvalificeret gennemsnit. Problemet er bare, at alting varierer, eksempelvis:

-Klima, hvor svampe kan have bedre vilkår langs skel og skove,
-Jordstruktur, hvor næringsstofferne og deres tilgængeligheden varierer (se billede).
-Ukrudtsflora, hvor artssammensætningen og antal kan være væsentlig forskellig.
-Skadedyrsfauna, hvor angreb kan være større langs skel hvor overvintring har fundet sted.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar