Her på bloggen vil du kunne læse om årets gang i marken hos landmand Lars Korsholm Hansen på Stevns.
torsdag den 3. november 2011
Tørring af halm
torsdag den 13. oktober 2011
Dræning
På de marker hvor drænrørene er af rimelig kvalitet og hvor drænsystemet hidtil har fungeret tilfredsstillende, vælger vi typisk at rense drænrørene med vand under højt tryk fra vores drænspuler. Alternativet er en væsentlig dyrere etablering af nye rør. På marken på billedet kan det ses at der er gravet mange huller, det skyldes at vores spuleslange er 40 meter og at vi typisk skal spule opstrøms for at undgå oversvømmelse af spulehullet. Yderligere har projektet været vanskeliggjort af manglende kort over drænsystemet, hvilket iøvrigt ikke er ualmindeligt for ejendomme som har været handlet op til flere gange siden etableringen af drænsystemet. Det hjælper selvfølgelig at drænene typisk er lagt med en fast afstand, her 18 meter, og at der nødvendigvis må være et system som følger markens konturer.
Projektet på billedet omfatter 8 hektar med ca. 500 meter dræn pr. hektar - dermed er der spulet ca. 4 kilometer og gravet ca. 100 spulehuller.
onsdag den 7. september 2011
Tørremaskine giver op
søndag den 4. september 2011
Høst i regnvejr
søndag den 28. august 2011
Haglstorm
Regn, regn og regn
torsdag den 18. august 2011
Tørring af korn
Et år som i år går det desværre sådan at kornet vi høster er så vådt at vi har vanskeligt ved at nå at tørre det ned, selvom vi kører i døgndrift. Det betyder at jeg for at opretholde kapacitet og for at få logistikken til at passe, kører "halv"-vådt korn ind på planlageret, hvor jeg så bliver nødt til at håndskovle bunkerne plane, og samtidigt skal bruge mere plads fordi kornet ikke længere kan lægges så højt.
onsdag den 17. august 2011
Høst af vådt korn
torsdag den 4. august 2011
Høst af raps
onsdag den 3. august 2011
Direkte høst af hvidkløver
fredag den 29. juli 2011
Våd rajgræs og tømmesystem på mejetærsker
Høst og tørring af Rajgræs med 40% vand
Når man høster en afgrøde som endnu ikke er moden og med højt vandindhold, er der mange muligheder for at ødelægge kvaliteten på "rejsen" fra mark til lagerfast.
Vi havde bl.a. problemer med ujævnt flow gennem mejetærskeren, uens tærskning og stort spild over rysterne, vanskelig aftankning (se film i indlæg ovenfor) og pladskrævende og energitung nedtørring.
På billedet til højre har vi lagt rajgræsset i ca. 80 cm højde på planlager med luftkanaler i gulvet. Røret oppe i bunken er et simpelt måleapparat til at vurdere luftgennemstrømningen. På grund af den meget våde råvare, fik vi problemer med at luften ikke kunne transportere fugten ud af bunken. Istedet blev fugten optaget i bunden og afsat i toppen af bunken.
"Landmanden" som kunne se et pladsproblem i horisonten valgte at forsøge sig med at vende bunken, for derved at prøve at fremskynde tørringsprocessen - det viste sig selvfølgelig, at fugten stadig blev afsat i toppen af bunken. En anden gang vil jeg nok vælge at blande frøet, og som det endte med, samtidig placere det i et tyndere lag.
tirsdag den 26. juli 2011
Hvidkløveren spirer...
lørdag den 23. juli 2011
Rengøring af tørreri
onsdag den 29. juni 2011
Engrapgræs som SLUT 2010 og START 2011
Høst af engrapgræs
1) Det kan være vanskeligt at høste direkte uden stort spild i halmen.
2) Spireevne på de forholdsvis umodne frø kan blive ødelagt ved tærskningen.
3) Den våde råvare kan blive ødelagt på lageret hvis den ikke nedtørres korrekt.
4) Spildet i den stående afgrøde kan blive meget stort inden høstdagene er fundet.
5) Jeg kan blive tvunget til at skårlægge senere med stort spild til følge.
onsdag den 22. juni 2011
Fangst af hvedegalmyg
tirsdag den 21. juni 2011
fredag den 17. juni 2011
Besøg fra Frankrig
tirsdag den 7. juni 2011
Besøg fra Høng Landbrugsskole
Gødningsfejl i rajgræsset
Næste års hvidkløver
Som det ses på billedet, står næste års hvidkløver, og de efterfølgende års engrapgræs, godt i dæksæden på nuværende tidspunkt. En god start er utrolig vigtig i forhold til at opnå et godt resultat, men jeg er dog lidt bekymret for at vårbyggen ser ud til at blive meget kraftig.
mandag den 6. juni 2011
Svampesprøjtning i vinterhvede
Afpudsning af hvidkløver
I år er hvidkløveren meget åben og der mangler planter på store dele af arealet. Det har både givet plads til ukrudt, og den engrapgræs som er sået sammen med hvidkløveren. Vi udfører afpudsningen for at hæmme denne vækst, og dermed give plads og lys til at hvidkløveren kan brede sig med sine overjordiske udløbere. Hvis hvidkløveren har gunstige forhold med tilstrækkelig vand og bar jord som udløberne kan sætte rødder i, vil den kunne brede sig betrageteligt fra nu og frem mod høst.
Som en "bi-ting" for vi også fjernet de mange frøstængler fra engrapgræsset, som angiveligt skulle kunne genere biernes bestøvningsarbejde.
Rapsen i fuld blomst
Som det ses i forgrunden af billedet, er der områder hvor rapsen er væk, men som helhed har de planter som overlevede vinteren busket sig godt, og jeg er optimistisk omkring opnåelse af et hæderligt udbytte.
Tømning af lager
fredag den 27. maj 2011
Er hvedegalmyg et problem ?
Hveden er nu i stadie 37-39 og vil fra stadie 41 begyndende skridning til stadie 61 begyndende blomstring være sårbar. I England siger man at skadetærsklen er 120 myg pr. dag pr. fælde når hveden er i stadie 41-61. Fælder vil blive tilset et par gange om ugen og registreringerne vil blive indberettet til registreringsnettet.
I vores område falder flyvningen sjældent sammen med hvedens sårbare stadie, da galmyggen ofte flyver senere end hvedens stadie 61. Indtil videre har vi derfor været forskånet for en generel anbefaling om sprøjtning.
Tid til svampesprøjtning i Vinterhveden
Septoriabekæmpelse udløses efter 4 dage med over 1 mm nedbør fra stadie 32 i modtageligesorter dvs. alle pånær Tabasco, Ambition og Mariboss hvor tællingen først begynder fra stadie 37 og sprøjtningen udføres i stadie 39. Er marken tidligere behandlet med et middel som har effekt på septoria starter tællingen først 20 dage efter behandlingen.
Ukrudtssprøjtningerne har virket tilfredsstillende i både vinter- og vårsæd og det ukrudt som er tilbage i marken er indtil videre til at leve med.
I vårbyggen ser vi ingen svampesygdomme endnu så de kan vente med at blive sprøjtet lidt endnu.
tirsdag den 17. maj 2011
Vinterrapsen blomstre
Den er dog stadig tynd men den gode plads omkring planterne udnyttes til at sætte side skud. Andre steder jeg har set på rapsmarker har der været stor mangel på sideskud og blomstersætning, hvilket jeg vil tilskrive nattefrosten lige før Påske, vandmangel og kraftig angreb af glimmerbøsser. Lars´ markerne er blevet sprøjtet en enkeltgang mod glimmerbøsser, hvilket har holdt dem på afstand. I andre tilfælde har vi oplevet at landmænd måtte sprøjte både 2 og 3 gange for at komme dem til livs. Ukrudtbehandlingen med Command og Stomp lige efter såning har virket rigtig godt og måske også lidt for godt. Vi har snakket om at en medvirkene årsag til det lave plantetal kunne være det meget fugtige vejr lige omkring såning og den efterfølgende ukrudtsprøjtning hvor jorden var godt vandmættet. Dette kunne have taget livet af nogen af planterne.
Tiden nærmer sig hvor rapsen er i fuldblomst og der skal tages stilling til om den skal svampesprøjtes. I Lars´s marker som ser ud til godt at kunne give lidt frø vil jeg anbefale at vi sprøjter med Amistar og Folicur i blanding. Vi har desværre ingen gode varslingssystemer mod knoldbægersvamp så det er en ren forsikringssprøjtning. En lang blomstringsperiode og fugtigt og varmt vejr omkring blomstring taler for en sprøjtning.
torsdag den 12. maj 2011
Tung trafik i marken
Da der var udlæg i vårbyggen, ser vi nu skaderne i vores græsmarker. På billedet ses min hundegræs, hvor hjulsporene efter mejetærskeren tydelig ses ned langs hegnet. Dette til trods for, at vi havde sænket dæktrykket til 1,0 bar - langt under det anbefalet. Vi er dog glade for, at vi gjorde meget ud af at kun færdes i plejesporene med de tunge kornvogne, selvom det betød, at vi var væsentlig længere tid om at høste byggen, da mejetærskeren skulle komme til kornvognen, og ikke omvendt som normalt, samt at vi måtte holde stille ved tømning af mejetærskeren.
Der er stor forskel på hvor godt de forskellige græsser tåler færdsel, hvor hundegræs, som ovenfor, og rødsvingel tåler det dårligt. Almindelig rajgræs, engrapgræs og hvidkløver tåler det normalt, men alligevel ser jeg skader i mine marker med disse afgrøder.
På billedet ses min hvidkløver, hvor der er tydelige spor efter mejetærskeren, samt et spor på tværs efter halm-entreprenøren. Hvidkløver bliver ikke tilført gødning, da den har nogle specielle bakterier på rødderne, som kan hente kvælstof fra luften. Jeg forestiller mig, at den sammenpressede jordstruktur vanskeliggøre denne proces, hvorfor hvidkløver måske er sat tilbage, selvom den normalt ville tåle en hvis mængde trafik.
Det er helt sikkert strukturskaderne har en effekt på jordens evne til at understøtte et højt udbytte, og en del af skaden er muligvis langvarig/permanent.
fredag den 6. maj 2011
Spredning af ukrudt fra skel
torsdag den 5. maj 2011
4. markbesøg
torsdag den 28. april 2011
Færdig med handelsgødning
En af mine hvedemarker har en meget lys farve og gule bladspidser. Det ligner ikke de klassiske symptomer på manganmangel, som ville være det mest oplagte, men er sandsynligvis en kombination af flere stressfaktorer.
Det handler ikke "KUN" om at køre lige
Med en ensartet etablering søger vi at give afgrøde bedst mulig afsæt for at kunne konkurrere med ukrudtet om lys og næringsstoffer, give et ensartet svampe- og skadedyrtryk, og i sidste ende en ensartet modning og kvalitet.
Ensartetheden er vigtigt i forhold til pasningen, da vi normalt vælger at passe marken ud fra et kvalificeret gennemsnit. Problemet er bare, at alting varierer, eksempelvis:
-Klima, hvor svampe kan have bedre vilkår langs skel og skove,
-Jordstruktur, hvor næringsstofferne og deres tilgængeligheden varierer (se billede).
-Ukrudtsflora, hvor artssammensætningen og antal kan være væsentlig forskellig.
-Skadedyrsfauna, hvor angreb kan være større langs skel hvor overvintring har fundet sted.
Når nu vi har valgt at bruge pesticider
Når vi vælger at bruge pesticider, er det vigtigt at vi også "høster" fordelene - det vil sige bedre kvalitet og højere udbytte.
IPM-projektet går netop ud på, at tilvejebringe værktøjer til at bedst muligt sikre, at brugen af pesticider er afstemt med behov i forhold til opnåelse af tilfredsstillende udbytte og kvalitet.
Når vi eksempelvis udføre en ukrudtssprøjtning, har vi forinden vurderet ukrudtsbestanden, og på baggrund af tidligere omtalte variationer, vælger vi tidspunkt, midler og dosering hvor vi opnår bedst mulig effekt. Til dette bruger vi blandt andet et unikt dansk system kaldet Planteværn Online. Planteværn Online giver for eksempel en effekttabel som vis på billedet. Det fremgår af tabellen hvilken effekt hver komponent (middel) har på det pågældende ukrudt med den pågældende størrelse, samt summen af kombinationen.
Bekæmpelsen af ukrudtet er altså ikke fuldstændig, og effekt kan også afhænge af andre faktorer end dosering, som for eksempel sprøjteteknink og vejr. Pa billedet ses 2 planter af almindelig rapgræs i en engrapgræs-mark. Planten til højre er gået ud, og planten til venstre er tilsyneladende upåvirket - her ser det altså ud til, at effekten har været 50%????
onsdag den 27. april 2011
Etablering og tromling
En god etablering af afgrøden er vigtig, og i den forbindelse skal frøet have tilpas med vand, varme og luft. Det søger man at blandt andet at opnå ved at lægge frøet på en hård bund, hvor jorden under frøet er fugtig, og dække det til med at tilpas løst og luftigt lag jord.
Den hårde bund hænger sammen med jordens evne til at suge vand op nedefra (som en svamp), men kræver at jorden ikke er for porøs. Her kan tromlen være med til at genetablere denne evne efter en dyb pløjning eller harvning.
Hvis jordstrukturen over frøet er knoldet, kan tromlen være med til findele jorden lidt bedre, og trykke den sammen om frøet, som derved får bedre kontakt til jorden. Samtidig vil den ændrede struktur normalt være bedre til at holde frøet fugtigt.
I højre side af billedet blev såarbejdet afbrudt af regnvejr, som tildels har den samme effekt som tromling, hvor regnen trykker jorden sammen om frøet og lukker overfladen af, så fordampningen bliver mindre. Til venstre har vi brudt denne overflade med tromlen - vi valgte at undlade at tromle efter regnen.
Det er med tromlen, som med mange af de andre ting vi foretager os i marken, at det både kan være for lidt eller for meget...
Flere "fremmede græsser" i engrapgræsset
Kvik-græs kan opformeres ved underjordiske udløbere og frø. Derfor ser det ofte ud som på billedet, hvor kvikken står i sammenhængende øer. Kvik konkurrerer med engrapgræsset om lys og næringsstoffer, men da frøet er større kan det frarenses med et lille ekstra svind til følge. Kvikken burde havde været bekæmpet i sædskiftet forud for engrapgræsset.
Glimmerbøsserne havde ikke fri i påsken
De sidste par år har der ikke været særlig mange glimmerbøsser i mine rapsmarker, sandsynligvis fordi foråret er forholdsvis koldt på Stevns, som er omgivet af vinterkoldt vand på tre sider. Men inden påske var skadetærsklen, det vil sige der hvor en sprøjtning kan betale sig, tæt på de vejledende 3 glimmerbøsser pr. plante.
Jeg fulgte udviklingen over påsken, hvor det varme vejr gjorde, at der hurtigt kunne tælles mere end 3 pr. plante.
Kamiller skal ofte bekæmpes i raps, hvor de kan opformere meget frø og give høstbesvær. Vi valgte derfor at sprøjte markens yderste omgang mod kamiller, samtidig med sprøjtningen mod glimmerbøsser. Jeg har vurderet ukrudtstrykket inden i marken som uproblematisk.
onsdag den 20. april 2011
Fælder i engrapgræs
Færdig med såning
Stensamling
Tromling af hvidkløver
Som nævnt tidligere er den ene af mine to traktorer på værksted for tiden, men når jeg af og til mangler en ekstra traktor plejer jeg at kunne låne - denne gang blev det et Ford-klenodie, en TW25 fra 1989, fantastisk traktor med støv og larm i kabinen og en liflig duft af afbrændt motorolie. De gamle dæk havde nok ikke rigtig godt af at vi lukkede det meste af luften ud, men opgaven blev udført på en dag, og vi er videre til næste opgave.
3. markbesøg Vårbyg
På billedet herover ses nyfremspiret vårbyg i en forårspløjet mark efter rødsvingel. Der ligger lidt gamle græstotter på marken men rødsvinglen er død og alt i alt er det blevet et godt resultat.
Vinterhvede
Vi var også forbi 4 vinterhvedemarker for at se om det var tid til ukrudssprøjtning. Vi kunne konstatere at der stadig ikke er kommet meget ukrudt frem og det meste af det der er, står med meget små kimblade. Vi har besluttet at udsætte sprøjtningen til engang efter påske. Det jeg er mest bange for hvis vi sprøjter nu er at vi skal ud en gang til. Hvis vi sprøjter lidt senere er det med en forventning om at hveden til den tid vil kunne lukke af for yderligere fremspiring af ukrudt. En enkelt mark skal sprøjtes nu og det er den vi tidligere har omtalt med rajgræs i. Vi kunne se at der nu er spiret endnu mere græs frem fra tørkesprejker i jorden.
Vinterrapsen lægger fra land
Pga. problemer med den ene traktor har Lars ikke fået sprøjtet noget siden sidste markbesøg og nu explodere rapsens vækst og Galera er udsolgt. I påsken har vi aftalt at der køres med 0,7 l Matrigon i forpløjningen hvis det fine vejr og høje temperatur holder. Vi fandt desuden glimmerbøsser i marken ikke i de mindste planter, men i de lidt større kunne der godt side 2-3 biller. Lars vil holde øje med udviklingen og hvis han finder mere end 2-3 pr. plante skal der sprøjtes med 0,2 l Biscaya. Jeg forventer at vi i de næste uges tid vil se stadig flere glimmerbøsser pga. af det gode vejr.
Som Lars har skrevet i et tidligere indlæg så er frømarkerne gået igennem med DLF konsulenten og det er ved at være tid at køre Primus med tokimbladet ukrudt i de marker. Galmyg i engrapsgræsset er der endnu ikke fanget nogen af i de fælder der at er sat op. Med den vejrprognose der er for den kommende tid forventes at flyvningen vil starte i starte i starten af maj og toppe 10 dage senere. Efter påske er det så tid til at give den sidste gødningstildeling til alle hvedemarkerne.
søndag den 17. april 2011
Håndlugning i frøgræs m.m.
Hvidkløveren er lidt tynd på steder, men udfra det generelle indtryk har vi valgt at lade den ligge til høst - generelt må jeg sige, at jeg har svært ved at opgive mine afgrøder, når nu vi har lagt en del arbejde og penge. Den skal tromles snarest..
Hundegræsset og det almindelige rajgræs skal sprøjtes mod specielt store kamiller, men selvfølgelig også andet tokimbladet ukrudt.
I det almindelige rajgræs, som er en "lav" plænetype, har jeg på et lille areal på ca. 100 m2 en forurening med en anden og lidt større græs, som det ses på billede nr. 1. Det er svært at sige hvor forureningen kommer fra, eksempelvis såsæd, maskiner, tidligere afgrøder, dårlig pløjning m.m., men det ligner mest en italiensk rajgræs som muligvis godt kunne være spildfrø fra en afgrøde dyrket på arealet i 2003. Dem vil vi se at få fjernet med en håndsprøjte nu hvor de er nemme at kende i forhold til afgrøden - det er jo ikke sikert det bliver ved med at være nemt at se forskel..
Som det ses på billede nr. 2 , har vi et tilsvarende problem med forurening af almindelig rapgræs (de to lysegrønne tuer midt i billedet) i engrapgræsset. Heldigvis er det også her et begrænset område på 100x100 meter hvor det er specielt slemt - her vil vi også hygge os lidt med en håndsprøjte en solskinsdag.
I engrapgræsset har der også været meget 1-årig rapgræs, men det har vi heldigvis fået fjernet det meste af med vinterens Reglone-sprøjtning. På billede nr. 3 ses en sprøjtemist, hvor sprøjtebommen ikke har nået helt sammen mellem to sprøjtespor. Det 1. årig rapgræs er på nuværende tidspunkt lidt mindre og lidt lysere end engrapgræsset, hvor det almindelig rapgræs på nuværende tidspunkt var lidt højere og lysere. Problemet med 1-årig rapgræs var så omfattende, at vi uden Reglone-sprøjtningen ikke ville have kunnet håndluge/-sprøjte os ud af det.
Såning
Som det ses på billedet, kan det være svært at lave et fint såbed i forårspløjet Stevns-jord, sådan en jordstruktur kan næppe holde på fugten, og slet ikke give grobund for et lille græsfrø.
Men vi har tromlet lige efter såmaskinen, og så var vi jo heldige med en masse regn efterfølgende, hvor jeg allerede nu kan se, at knoldene er blevet mere findelt - vi håber på at forårsvejret snart vil gøre arbejdet færdigt.
Heldigvis, eller desværre, alt efter anskuelse, medførte opholdet i såarbejdet, at vi opdagede et defekt forhjulsleje på såtraktoren. Det betyder, at vi skal stille om, så vi sår færdig med den store traktor, som vi ellers har såbedsharvet, tromlet og gødet med under såarbejdet.
Vi burde jo nok havde sået færdig her i weekenden, da udsat såning giver udbyttetab og nedsat modstandsdygtighed overfor sygdomme. Den store traktor er en del tungere, og da halvdelen af det areal som vi mangler at så er forager, hvor vi køre meget i forbindelse med vending, har jeg valgt at spare overtidsbetaling, skåne jordstrukturen og ikke mindst holde fri... Da såtraktoren er den eneste af de to traktorer som kan køre med sprøjten, skal den straks i gang med sprøjtearbejdet når den kommer tilbage fra mekaniker.
onsdag den 6. april 2011
2. markbesøg: Raps
I går tirsdag kørte vi en tur rundt og kiggede i raps- og vinterhvedemarkerne. Vores første stop var rapsmarken som vi også kiggede på for 1½ uge siden og nu kan vi tydelig se at der er liv i det meste af marken. Vi kunne dog også konstatere,
Vinterhvede
Vinterhvedemarkerne var vi også rundt i. Generelt har der været god overvintring af vintersædsmarkerne på Stevns og dette er også tilfældet med Lars´.
Alle markerne er sået sidst i september og starten af oktober. De marker som nåede at blive sprøjtet i efteråret fik 2l Boxer, 0,04l DFF og 0,2l Briotril.
Generelt fandt vi ikke voldsomt meget ukrudt hverken i de sprøjtede og usprøjtede marker og det meste var nyfremspiret her i foråret. I et par marker fandt vi enkelte forholdsvis store vedbendærenpris, burresnerre og fuglegræs og de var ikke sprøjtet i efteråret.
På billedet her ved siden af ses nyfremspiret pileurt og hvad jeg tror er en ærenpris, måske andre bedre kan se hvad det er ?
Generelt er det min vurdering, at det endnu er for tidligt at sprøjte hvedemarkerne. Dels er der endnu ikke spiret meget ukrudt frem og dels er temperaturen stadig lidt lav til de midler vi vil bruge. Umiddelbart vil jeg tro at løsningen bliver Starane XL i de fleste marker. Efter næste markbesøg vil jeg udfra de ukrudtarter vi finder se hvad Planteværn online vil foreslå.
I en enkelt mark, som ikke var efterårsbehandlet, fandt vi rajgræs og set i bakspejlet burde den have været prioriteret op så den blev behandlet i efteråret. Vi burde have forudset det, da der for 2 år siden var rajgræs i marken som havde spildt meget inden høst. Hvis vi får lidt højere temperatur hen mod weekenden vil vi forsøge med 0,03 l Hussar til at få det ryddet væk .
Min erfaring siger at bliver rajgræsset for voldsomt er det svært at sprøjte væk senere. Med en tidlig sprøjtning nu, så slipper vi nok ikke for at følge op senere mod nyfremspiret ukrudt.
Opsumeringen på markbesøget er, at der skal sprøjtes i rapsen mod kamiller i forpløjningen. En enkelt hvedemark skal have hussar mod rajgræs. Og ellers er der fuld gang i gødningssprederen. I alle marker hvor der skal være vårbyg er der lavet falsk såbed og tildelt gødning så de er klar til at blive sået. Raps og hvede skal også have 2. gang gødning nu, så der er nok at tage fat på når vejret tillader det.